Berlingske Business

Var fodgængermord dråben for Ubers selvkørende bil?

Uber UBER TECH-AUTONOMOUS/CRASH
Havareret selvkørende Volvo fra Uber-tjenesten i Arizona Foto:

Tidligere på måneden mistede en kvindelig fodgænger livet, da en selvkørende Uber-bil påkørte hende under en testkørsel. Hvordan kunne det ske, og er det det sidste søm i ligkisten for Ubers projekt selvkørende biler?

En kvinde dukker op af mørket og vader med sin cykel lige ud foran en bil. Det er ikke en hvilken som helst bil, men en såkaldt selvkørende bil fra det kontroversielle firma Uber, der er blevet verdenskendt på sin digitale platform for taxakørsel.

I bilen sidder en sikkerhedschauffør. Hun er ukoncentreret og lader uvidende den selvkørende bil køre direkte ind i cyklisten. IDAs teknologiske talsmand Rolf Ask Clausen har fulgt udviklingen i flere år og forklarer over for teknologipodcasten Techtopia, hvordan det kan ske.

”Der sidder en sikkerhedschauffører i alle selvkørende biler på det her tidspunkt. Og det er jo fordi selvkørende biler ikke er 100 procent selvkørende endnu. Der en skala, som den amerikanske bilingeniørforening har lavet, som hedder SAE. Den går fra 1-5, og de biler vi ser i dag ligger på trin 3-3,5. Det betyder, at de kan klare sig selv under normale omstændigheder, under normale trafikforhold. Men lige så snart, der sker noget unormalt, så skal sikkerhedschaufføren træde til,” siger Rolf Ask Clausen.

GERMANY ELECTROMOBILITY TRANSPORTATION

Det gjorde sikkerhedschaufføren øjensynligt ikke på den mørke vej i staten Arizona. I teknologiske kredse diskuteres det også heftigt om bilens Lidar-sensor – teknologi til at måle afstande med høj præcision – overhovedet var sluttet til, eller om bilens software var indstillet til at modtage signalet fra Lidaren. For den burde have set den 49-årige cyklist på trods af mørket.

Det var en Volvo

Selvom det er Uber, der løber med de kedelige overskrifter, er en gammel traditionel bilproducent dybt impliceret i ulykken. Volvo har nemlig indgået en aftale med Uber om at levere et stort antal biler, som er gjort klar til at blive selvkørende. Og en af dem var altså den forulykkede bil.

Rolf Ask Clausen fortæller, at det er uklart, hvilken software-version, bilen har været udstyret med. Volvo har meldt klart ud, at det ikke er deres.

Men hvad kommer det her til at betyde for hele teknologien omkring selvkørende biler, og Uber i særdeleshed?

”Jeg tror, at vi får selvkørende biler. Hvis man sammenligner med flyindustrien, består sikkerhedsarbejdet, når der sker et uheld, i at lære af det og bygge det ind. Det er præcis den taktik, der også bliver fulgt med selvkørende biler. Der er logning også fra myndighederne af alle episoder med selvkørende biler. Alt bliver noteret, og dem, der sidder og programmerer og bygger hardwaren til det, noterer, hvis der er en situation, de kan lære af,” siger Rolf Ask Clausen.

21BUSAPTOPIX-Self-Driving#2.jpg

Han nævner, at Tesla havde en dødsulykke for knap to år siden inden de havde optaget Lidar-teknologien, hvor et menneske blev påkørt på grund af modlys.

”Jeg tror, at det her ruller videre, men der er selvfølgelig kommet nogle alvorlige forbehold. Noget andet er så, hvor Uber er henne i det her. Har de overhovedet en tilstrækkelig teknologi? Den diskussion, tror jeg, bliver ført, og det er ikke sikkert, at Uber lige kommer tilbage,” siger Rolf Ask Clausen.

 

Kampen om den vindende software

Den verdenskendte amerikanske teknologikonsulent, Brad Templeton, ser heller ikke selvkørende biler som et overstået kapitel på trods af det tragiske dødsfald.

Han fremhæver over for Techtopia tre skelsættende begivenheder, der gør, at de selvkørende biler nok skal komme på vejene en dag. Teknologien blev for alvor sparket i gang, da det amerikanske militær i starten af dette årtusinde afholdt en konkurrence, som viste, at selvkørende biler ikke var ren science fiction. Herefter rykkede teknologien på sig igen med opfindelsen af Lidar, og da Google kastede sig ind i udviklingen af selvkørende biler.

At de store softwarefirmaer i det hele taget byder sig til over for de mere traditionelle bilproducenter er ikke overraskende.

”Det meste fokus ligger i dag på softwaren. For ejerne af den vindende software er den virksomhed, der også kommer til at eje kunderne. Det er derfor en virksomhed som Uber, som allerede sælger lift til dig, (vil være med, red.). Software-skaberne vil være i kontrol i det her spil, mens leverandører vil fortsætte med at tjene penge på samme måde, som de altid har gjort,” forudser Brad Templeton.

UBER

Du kan høre resten af udsendelsen på Techtopia.dk eller iTunes, hvor vært Henrik Føhns også besøger den fremadstormende startup Luminar, der arbejder på deres helt egen Lidar-teknologi.

Artiklen er oprindeligt publiceret på IDA Universe.

 

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen