Berlingske Business
12:10Ny milliardbøde fra Vestager til Apple-partner

Værksteder til lastbiler må forny sig

Værksted
Foto:

Med færre lastbiler på vejene og større tilbøjelighed til at lade en reparation vente, må værkstederne også være på stikkerne.

Der er færre biler ude at køre, fordi mindre skal transporteres. Der er varsomhed med at bruge værkstedernes nødnumre, for det er dyrt uden for åbningstiden. Endelig gør det dalende arbejdspres, at chaufførerne oftere har tid til at vente med reparationen.

Alt i alt gør den økonomiske krise og dens benspænd for transportbranchen også livet sværere for de danske lastvogns-servicecentre. De må være på dupperne og kæmpe med konkurrenterne om de biler, der er.

- Når aktiviteterne i transportbranchen falder, kan det tydeligt mærkes på værkstederne. Den vognmand, der måske normalt har haft lynende travlt og benyttet sig af værkstedernes akuthjælp, kan nu udskyde en reparation en dag eller to. Det gør markedet for reparationer og service trængt. Vi ser lige nu, at en del vognmandsvirksomheder med eget værksted begynder at tilbyde reparation og service af andre virksomheders biler, siger Karsten Gade, der er konsulent i Dansk Transport og Logistik.

Netop den øvelse har det tidligere Midtland Auto gjort. Virksomheden har på sit ene værksted i Hjøllund mellem Herning og Skanderborg gennem årene repareret egne biler, nemlig lastvognene i Dansk Tanktransport, der har samme ejer. Mens der på det andet Midtland Auto-værksted i Padborg primært er blevet serviceret og repareret biler for andre kunder.

Nu har virksomheden valgt at satse meget mere på kunder udefra, og det markeres med et navneskifte. Truckcenter Midtjylland og Truckcenter Padborg lyder nu de to navne på værkstederne.

Tjek under hviletid

- Det nye navn skal vise, at vi som værksted er et et selvstændigt sted, der ligeså gerne reparerer andre vognmænds biler. Vi gør meget ud af, at chaufføreren kan komme forbi og give lastbilen »hele turen« med både servicetjek og indvendig og udvendig vask, mens han holder sin hviletid. Det sætter mange chauffører pris på, og vi har fået indrettet et nyt, moderne chaufførrum, siger værkfører på Truckcenter Midtjylland, John Jensen.

På Truckcenter Padborg er de vant til, at over 80 procent af kunderne kommer fra andre virksomheder, og der må gerne komme endnu flere:

- Grundlæggende er vi jo et serviceværksted for DAF-lastbiler, men vi laver også både Scania og Volvo og andre mærker. Jeg har selv været her i 25 år, og jeg ser lyst på fremtiden, men det er en ny tid, vi er i. Dels er der kommet mange udenlandske chauffører, som ikke har samme forhold til os som de gamle danske chauffører. Dels skal vi være på stikkerne for at holde på kunderne, siger Kjeld Clausen, der er værkfører på Truckcenter Padborg.

Pc til reparationen

Hos Dansk Transport og Logistik kan man godt kende billedet af de nye tider:

- Samfundet har udviklet sig, og ligesom vi ikke trofast køber sko i samme forretning hele livet, skifter chaufførerne også mere mellem forskellige reparatører. Engang havde en vognmand ét bilmærke, men nu har han måske to-tre bilmærker, og han er ikke loyal over for det samme værksted længere, siger Karsten Gade.

Kenneth Jensen, der er direktør for Truckcenter Midtjylland og Truckcenter Padborg, ser også en udfordring i, at serviceværkstederne hele tiden må være med på moderniserings-beatet. Ikke blot skal et moderne chaufførrum indeholde internet, fjernsyn og dvd. Service af lastbiler, trailere og andre større køretøjer, kræver for eksempel testudstyr til både analoge og digitale fartskiver.

- Hvor man før i tiden kom langt med en stor hammer og en skruetrækker, kan man i dag ikke undvære en bærbar pc for at lave en lastbil, siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen