Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Usikkerhed om hvide bycykler: Driftsselskab i akut pengemangel

cykler
Firmaet bag de hvide, københavnske bycykler går nu konkurs. Det skriver Berlingske Business. (Foto: Jeppe Vejlø/Scanpix 2017) Foto:

Selskabet, der driver de københavnske bycykler, er også på vej i rekonstruktion efter konkurs i moderselskab. Bycykelfond afviser, at skattekroner skal lukke hul i pengekasse, og vil selv betale.

Usikkerheden om fremtiden for de ­københavnske bycykler tager til. Tirsdag måtte en gruppe erhvervsfolk, der havde forsøgt at redde selskabet bag de københavnske bycykler, konstatere, at den manøvre var umulig. Det betød, at selskabet med navnet Gobike i dag formelt gik konkurs.

Det fik dog umiddelbart ingen røde alarmer til at lyde i Bycykel- og Pendler Fonden, der er ejet af Frederiksbergs og Københavns kommuner samt DSB og sat i verden for at sikre, at bycykler kan benyttes overalt i hovedstaden.

Nu er problemerne også drevet ind i driftsselskabet Bikeshare A/S, der onsdag gik i rekonstruktion og standser sine ­betalinger til kreditorer, som står til at miste deres penge.

15BUSKoebenhavn-Firmaet-bag.jpg

Dertil kommer, at bycykelselskabet er i akut pengenød for at kunne sikre, at bycyklerne kan blive på vejene i København og på Frederiksberg. Det gælder et beløb i millionklassen til løn, en ukrainsk IT-leverandør af centralnervesystemet i bycyklerne og el til cyklerne, ­oplyser kilder med kendskab til processen til Berlingske Business.

»Bare for at holde det kørende skal der bruges to-tre mio. kr. inden 1. april, ellers går det konkurs. Dertil kommer, at flere leverandører nok vil begynde at kræve forudbetaling, så jeg har svært ved at se, hvordan fonden – som til os har sagt, at de ingen penge har – vil køre det, uden at der kommer penge ind et eller ­andet sted fra,« siger advokat N.E. Nielsen, Lett Advokater, som var bestyrelsesformand i det nu konkursramte Gobike, og som indtil tirsdag arbejdede på en redningsplan med de private erhvervsfolk.

Formand i By- og Pendercykel Fonden ­Nikolaj Bøgh afviser pengemanglen og fortæller, at det indtil videre er fonden, der skal ­betale regninger til at holde bycyklerne på gaden. Han mener, at der er tale om et mindre beløb, som sagtens kan klares af pengekassen og de penge, der kommer ind i lejeindtægter fra cyklerne til fonden.

»Det bliver nok os, der skal stille med de penge, der er ikke andre til at gøre det. Det er ikke mange penge, det drejer sig om,« siger han og understreger, at der ikke skal bruges nye penge fra skatteyderne.

»Det er stensikkert. Vi kommer ikke til at bede kommunerne om penge.«

Bycykel

Formanden har tidligere sagt, at forløbet kan ende med, at fonden må overtage cykelfirmaet for at sikre driften. Om en overtagelse er rykket tættere på, vil formanden ikke svare på, men han konstaterer, at der skal findes en løsning hurtigt.

»Det haster mere, fordi konkursen (i Gobike, red.) er blevet en realitet. Nu skal der findes en løsning, specielt hvis vi skal sikre, at cyklerne kører, som de skal, hvilket vi lægger stor vægt på,« siger han.

På rådhusene i Københavns og Frederiksberg kommuner er der ingen stor vilje til at skulle drive bycykelselskab gennem fonden eller til at sende midler ind i driftsselskabet Bikeshare, hvis det skulle blive nødvendigt for at sikre driften.

Jan E. Jørgensen (V), der er formand for By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune, håber, at cykelkonceptet overlever, men han er dog stadig skeptisk over for, at kommunen indirekte skal drive selskabet gennem fonden.

»Vi har ikke nået at tage stilling til det endnu. Men i udgangspunktet skal en kommune ikke eje og drive et bycykelselskab, ligesom vi ikke ejer de busser, der kører rundt i København og på Frederiksberg. Det lader vi andre om, og det er en opgave, vi sender i udbud,« siger han.

I København slår teknik- og miljøborg­mester Morten Kabell (EL) fast, at det er op til fonden at få styr på situationen omkring bycyklerne.

1

Han siger, at fonden har »den fulde kompetence til at håndtere en situation som den nuværende«, og at kommunen ikke kan diktere, hvordan fonden skal agere.

»Det betyder selvfølgelig også, at fonden skal håndtere situationen inden for de økonomiske rammer, der ligger fast med allerede indgåede aftaler om kommunale indbetalinger til driften af systemet og indtægter fra brugen af cyklerne. Jeg kan ikke se en situation for mig, hvor jeg går i Borgerrepræsentationen og ­beder om flere penge til bycyklerne,« ytrer han i en skriftlig kommentar.

Berlingske Business har også forsøgt at indhente en kommentar fra DSB, men det har ­ikke været muligt.­

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen