Berlingske Business

Udenlandske busser snyder for millioner

Næsten tre ud af fire udenlandske turistbusselskaber kører ulovligt, når de transporterer turister rundt i Danmark. Det fremgår af Told- og skattevæsenets seneste stikprøvekontrol.

I de første ti måneder af 2004 har ToldSkat undersøgt 540 turistbusser fra især Tyskland og Sverige, og heraf har de 399 unddraget sig indbetaling af moms til den danske stat. Ifølge ErhvervsBladets oplysninger går staten glip af et tocifret millionbeløb som følge af den udbredte svindel.

- Det er svært at give et nøjagtigt bud på det samlede provenutab, men der er ingen tvivl om, at staten går glip af et betydeligt beløb, siger specialkonsulent i ToldSkat, Palle Dahl.

Samtidig rammer det den danske busbranche, hvor man er bekymret over udviklingen, som man mener er konkurrenceforvridende overfor danske sightseeing- og turistbusselskaber. Danske Busvognmænd retter da også en kraftig kritik mod skatteministeren og det kontrolsystem, der skal hindre den udenlandske momsunddragelse. Som man mener er for slapt.

- Problemets omfang kommer ikke bag på branchen. Det danske kontrolsystem opfordrer nærmest udenlandske busselskaber til at snyde på vægtskålen. Det er skuffende for branchen, at vi bliver mødt af en afvisende skatteminister i denne sag, siger adm. direktør for Danske Busvognmænd, Steen Bundgaard.

Systematisk momssvindel

Det er Told- og skattestyrelsen herhjemme, der har ansvaret for at kontrollere udenlandske busselskabers momsbetaling. Udenlandske busvognmænd er forpligtet til at betale, hvad der svarer til 6,25 øre for hver kørt kilometer i landet. Og de selskaber, der udelukkende kører sightseeing indenfor de danske grænser skal være momsregistreret og betale 25 pct. moms ligesom alle andre danske konkurrenter. Ingen af delene er i særlig stor stil tilfældet.

Staten går årligt glip af et tocifret millionbeløb, som altså i stedet går til at udkonkurrere danske sightseeing- og turistbusser. I 1992, som var det sidste år, hvor alle busser rutinemæssigt fik afregnet moms af tolderne ved grænseovergangene indkasserede staten 24 mio. kr., mens det seneste hele år indbragte seks mio. kr. Det på trods af, at turistkørslen er vokset støt siden da.

Til sammenligning har ToldSkat i forbindelse med de razziaer, der er kørt igennem året, indkasseret sølle 270.000 kr. fra bødeforlæg, svarende til en gennemsnitsbøde til hver udenlandsk turistbus på 677 kr.

Trods flere opfordringer fra ToldSkat om at komme problemet til livs ved at hæve bøderne overfor de udenlandske busselskabers mere eller mindre systematiske momssnyd, så er der intet sket. Skatteministeriet oplyser overfor ErhvervsBladet, at man er bekendt med problematikken, men afviser at skride ind overfor den udenlandske momssvindel. Ministeriet oplyser til ErhvervsBladet, at den nuværende stikprøvekontrol er tilstrækkelig.

SFs skattepolitiske ordfører Morten Homann har på baggrund af de nye oplysninger bedt skatteminister Kristian Jensen (V) tage sagen op overfor de pågældende lande, nemlig Sverige og Tyskland.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen