Berlingske Business

Uber opgiver kamp om Sydøstasien og sælger til rival

Køretjenesten Uber sælger sin afdeling i Sydøstasien til rivalen i regionen, Grab, oplyser selskaberne mandag.

Det amerikanske selskab bag køretjenesten Uber har valgt at sælge sin afdeling i Sydøstasien til den store rival i regionen, Grab.

Det oplyser begge selskaber i en pressemeddelelse mandag.

Det er anden gang på kort tid, at Uber trækker sig fra markeder i Asien.

Uber overtager som led i aftalen 27,5 procent af aktierne i det sydøstasiatiske selskab Grab.

Forventningerne om, at Uber skulle overtage markedet i Asien, var ellers store, efter at japanske Softbank Group Corp investerede flere milliarder dollar i virksomheden.

Softbank er også blandt storinvestorerne hos flere af Ubers konkurrenter. Det gælder blandt andet netop Grab samt kinesiske Didi Chuxing og indiske Ola.

Ubers administrerende direktør, Dara Khosrowshahi, indtræder i Grabs bestyrelse som led i aftalen.

Uber, der er i gang med forberedelserne op mod en børsnotering i 2019, mistede 4,5 milliarder sidste år. Selskabet er i hård konkurrence med rivaliserende selskaber både i USA og Asien.

- Det vil hjælpe os med at fokusere på vores planer for vækst, da vi investerer stort i vores produkter og teknologi, siger Dara Khosrowshahi i en erklæring om salget.

Grab, der har hovedkvarter i Singapore, meddeler, at selskabet overtager Ubers aktiviteter i otte lande i regionen.

/ritzau/Reuters

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen