Berlingske Business

Uber-chauffør frifundet ved norsk domstol

UBER-TAXI-STRIKE
Foto:

Det giver ekstra håb for Uber i Danmark, at retten i Oslo netop har frifundet en norsk taxachauffør for anklager om at køre pirattaxa.

Mens direktør for Uber i Danmark, Mathias Thomsen, kæmper for at få lov til at drive taxaforretning i landet, får Uber-bossen forstærket sit håb om en dansk tilladelse efter en domstolsafgørelse i nabolandet Norge.

Ved tingretten i Norge, der er den første ordinære domstol, er en 32-årig Uber-chauffør netop blevet frifundet for det, som politiet omtalte som pirattaxa, skriver Osloby.no. Retten mener ikke, at taxa-tjenestens mobilapp, som tilbyder persontransport mod vederlag, er rettet mod personer i det offentlige rum.

Uber

Selv om vi stadig venter på en dom herhjemme, efter at Trafikstyrelsen for over et år siden politianmeldte Uber for konkurrenceforvridning, er der flere paralleller mellem sagerne i Norge og Danmark.

I det norske tilfælde stoppede og sigtede politiet i oktober en Uber-taxa, som kørte rundt i Oslo. Chaufføren fik en bøde på 9600 norske kroner, klippet nummerpladen og beslagtlagt sit kørekort. Norsk politi gjorde det klart, at Uber-chauførren efter deres vurdering havde kørt pirattaxa.

29BBMuber5.jpg

På de danske veje standsede og sigtede politiet i november tre Uber-chauffører, som også har kørt, hvad politiet opfatter som piratkørsel. Det kostede chaufførerne en bøde på 5.000 kroner, og ligesom i Norge fik de nummerpladerne klippet.

Dom i chaufførs favør

Som nævnt er der endnu ikke faldet en dom vedrørende Uber i Danmark, men i Norge faldt dommen i denne uge ud i Uber-chaufførens favør, som blev frifundet af retten. Begrundelsen skal findes i den norske »Yrkestransportlovs §4«, hvor det fremgår:

»Hvem som mod vederlag vil gennemføre nationale eller internationale personbefordring med motorkøretøjer skal have en tilladelse. Det samme gælder for den, der udfører persontransport mod vederlag på lignende måde, når et tilbud om transport er rettet til den almene i det offentlige rum.«

16BUSUSA-klumme.jpg

Den norske chauffør indrømmede, at han uden tilladelse kørte passagerer i hans private bil mod betaling, men at han ikke mente at bryde ovenstående paragraf ved at køre som Uber-chauffør. Det gav domstolen ham altså ret i, mens direktør for Norges Taxiforbund, Kristin Male, ifølge Osloby.no reagerede kraftigt på dommen.

Hvordan Uber-sagen falder ud i Danmark, kan man på nuværende tidspunkt kun gisne om. Transportminister Hans Christian Schmidt (V) ønsker ikke at udtale sig om Uber, men han udtalte mandag, at han vil se på, om der er behov for ændringer i taxaloven.

»Jeg vil nu tage en snak med ordførerne, og så skal vi overveje, hvordan der kan sættes en hensigtsmæssig proces i gang i forhold til at ændre reguleringen,« sagde Hans Christian Schmidt.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen