Berlingske Business
17:42

Tyskerne raser over Volkswagen: »VWs omgang med ret og fakta er beskæmmende«

3PVW
Der står tre gange P i spidsen for Volkswagen. Bestyrelsesformand Pötsch (tv.), tidl. formand og storaktionær Ferdinand Piëch, samt storaktionær Wolfgang Porsche (t.h.).

Nettet strammes om Volkswagen, hvis ellers pletfrie bestyrelsesformand nu efterforskes for at misinformere aktiemarkedet i den skandaløse miljøfupsag. Samtidigt latterliggøres bilkoncernen i Tyskland for ikke at indrømme skyld i Europa, men gerne i USA.

Bedst som man troede, at Volkswagen ikke kunne køre længere ned i grøften, tændte den tyske anklagemyndighed i weekenden for firhjulstrækket og sendte bilfabrikanten dybere ned i sølet. Det er stadig den milliard-dyre svindelsag om udstødningsgas fra VW-modeller, der plager, og nu efterforskes VWs ellers pletfrie bestyrelsesformand for at have informeret aktiemarkedet for sent om sagen, da han var finansdirektør i Volkswagen.

VW

Krisen er dyb i Volkswagen, og den har potentialet til at koste koncernen omkring 170 mia. kr. i Tyskland og USA alene. Men ikke nok med det, så latterliggøres VW i flere tyske medier for sine argumenter i retssalene, datterselskabet Audi anklages for yderligere miljømanipulation, og så belastes de to magtfulde ejerfamilier i VW også, hvilket har fået en tysk avis til at konkludere, at:

»VWs omgang med ret og fakta er beskæmmende,« som det lød i Süddeutsche Zeitung.

Dansk

Denne anden akt i Volkswagens lidelseshistorie har sit udspring i den samme skandale som første akt: I manipuleringen af udstødningsgas fra Volkswagens biler. Ved hjælp af computer-software kunne Volkswagen begrænse udledningen af skadelige stoffer, når koncernens biler blev testet - men denne software var ikke til stede i de mange VW-biler på alverdens veje, og derfor udledte de privatejede biler flere skadelige stoffer, end VW lovede.

Den 18. september afslørede den føderale miljømyndighed i USA, at VW havde lavet disse fiksfakserier. Den tyske bilproducent blev kaldt til kasse ét og præsenteret for et stort milliardkrav på 18 mia. dollar, og så gjorde Volkswagens aktiekurs sådan her:

I oktober i år indgik Volkswagen et forlig, der begrænser bødesummen til 14 mia. dollar - eller 94 mia. danske kroner. Men det er stadig ikke småpenge for Volkswagen, der havde en driftsindtjening på nogenlunde det samme beløb i 2015.

Koncernchef Martin Winterkorn gik derefter offentligt ud og undskyldte over for kunder, medarbejdere og aktionærer, at Volkswagen var endt i denne skandale.

Video-undskyldningen blev noget af det sidste, som Martin Winterkorn gjorde hos Volkswagen: Dagen efter var han fyret. Det var ikke første gang, at Martin Winterkorn så en fyreseddel i øjnene. Præcis et halvt år forinden var VWs koncernchef i en uhørt magtkamp med den daværende bestyrelsesformand i Volkswagen og storaktionær, Ferdinand Piëch. Ganske overraskende var det Piëch, der måtte trække sig, men efter diesel-skandalen og Winterkorns afgang stod VW nu uden bestyrelsesformand og direktør.

De to magtfulde ejerfamilier bag Volkswagen, Piëch og Porsche, havde dog udpeget bestyrelsens nye førstemand, Hans Dieter Pötsch, der op til udnævnelsen var finansdirektør i Volkswagen. Med sine nært usynlige briller, skaldede isse med mere iltert hår i siderne, og med sine forkærlighed for button-down-skjorter, var Hans Dieter Pötsch på mange måder indbegrebet af stilfærdig talmand. Han skulle helst være uplettet, for det sidste Volkswagen havde brug for, var endnu en topleder, der hostede igennem i sin medskyldighed i diesel-skandalen. Men det er måske netop, hvad Volkswagen har fået.

VW har selv oplyst, at statsanklagerne i Niedersachsen nu har startet en efterforskning af Hans Dieter Pötsch for ikke at have informeret aktiemarkedet tidsnok om de amerikanske miljømyndigheders konklusioner. VW skulle have fået besked d. 15. september, men markedet fik først nyt tre dage senere.

VW mener ikke, at der er noget at komme efter, og de to ejerfamilier bag Volkswagen har også meddelt, at de står »uindskrænket bag Hans Dieter Pötsch«, men det er unægteligt et skidt tidspunkt for Volkswagen, at der nu sås tvivl om bestyrelsesformandens rolle i sagen.

Den nuværende koncernchef i VW, Matthias Müller, er indtil videre gået nogenlunde pletfri gennem diesel-skandalen, og de amerikanske myndigheder har også bekræftet, at han ikke vidste noget om snyde-softwaren i sin tidligere stilling som CEO for datterselskabet Porsche.

Artiklen fortsætter under billedet
HDP
Hans Dieter Pötsch har været bestyrelsesformand i Volkswagen i ganske få måneder, men efterforskes nu for sin andel i VWs diesel-skandale. Foto : JULIAN STRATENSCHULTE

Anderledes skidt ser det ud for direktøren i Audi, Rupert Stadler. Han har siden 2007 stået i spidsen for Audi, og på hans vagt er Volkswagen-datterselskabet blevet viklet ind i udstødningsskandalen, ligesom Volkswagen er det. Begge bilmærker mistænkes for at have manipuleret med udledningen af skadelige stoffer, men nu er Audi også kommet i søgelyset for at snyde med udledningen af Co2.

Miljømyndigheder i Californien har ifølge Bild Am Sonntag opdaget endnu en svindelmekanisme i Audi-biler, der altså henholder sig til udledningen af Co2. Audi har endnu ikke kommenteret disse pressemeldinger.

VOLKSWAGEN-EMISSIONS/

Og som om det ikke var nok med efterforskning af bestyrelsesformanden og yderligere snyd i Audi, så hamres VW for tiden ned af de tyske aviser for selskabets holdning til diesel-skandalesagen i Tyskland. Det kan måske lyde komisk, men Volkswagen nægter sig skyldig i at have manipuleret udledningen af skadelige stoffer i Europa - men man erklærer sig skyldig i USA.

VW mener ikke, at snyde-softwaren er ulovlig ifølge europæisk lov. VW benægter altså ikke, at softwaren eksisterer i europæiske biler, men koncernen mener ikke, at man har gjort noget ulovligt ved at anvende den - det er uklart, om det juridisk holder vand, men moralsk er tyskerne rasende.

FILES-GERMANY-AUTO-VOLKSWAGEN

Repræsentanterne for en del af de tyske bilejere, der kræver omkring 50 mia. kr. af Volkswagen, kalder VWs udmelding for satire, og i Süddeutsche Zeitung går en erhvervskommentator så langt som til at konkludere.

»Wolfsburg (hvor VW har hovedsæde, red.) ligger åbenbart så langt fra den juridiske civilisation, at Volkswagen tror, man bestemmer over ret og uret. Hvilken fejl!«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen