Berlingske Business

Tyske piloter afslår Ryanairs udstrakte hånd: Nu kommer den første strejke i selskabets historie

RA
Ryanair står nu over for den første strejke i selskabets historie. I morgen fredag vil de tyske piloter stoppe arbejdet i fire timer. Foto:

De tyske Ryanair-piloter har netop meddelt, at de går i strejke fredag morgen. De føler sig trådt på i forhandlingerne med Ryanair og gør nu klar til den første strejke i Ryanairs historie.

Opdateret 17.57 med kommentar fra Ryanair

Sagaen om arbejdsforholdene i Ryanair ekskalerer nu. For blot seks dage siden meddelte Ryanair, at man ville forhandle med og anerkende fagforeninger, men den tyske pilotforening Vereinigung Cockpit (VC) har følt sig så trådt på i forhandlingsprocessen, at man nu har varslet den første strejke i Ryanairs historie. Det skriver VC i en pressemeddelelse.

Fra klokken 05:01 til 08:59 fredag morgen vil alle Ryanair-piloter i VC indstille arbejdet. Det er uklart, hvor mange piloter der er tale om, og hvor mange fly strejken vil påvirke.

FILES-IRELAND-AVIATION-STRIKE-UNIONS-RYANAIR

Strejken i Tyskland bliver udløst, efter Ryanair egentlig havde inviteret VC-fagforeningen til forhandlinger. Ifølge den tyske fagforening afviste Ryanair dog at sidde til bords med to af de fem repræsentanter, og det har altså fået VC til helt at trække sig fra forhandlingerne og varsle fredags-strejken.

»Ryanairs offentlighedsrettede tilbud om at ville forhandle med VC kan kun betegnes som endnu et PR-stunt,« siger chefen for lønforhandlinger i VC, Ingolf Schumacher i pressemeddelelsen. »I VCs historie har der aldrig været et tilfælde, hvor den lønpolitiske autonomi er blevet trådt så meget under foden af en arbejdsgiver, som det er tilfældet nu med Ryanair. Derfor er det klart for VC, at virksomheden ikke er interesseret i et tillidsfuld samarbejde i øjenhøjde.«

Ryanair

De seneste måneder er presset fra Ryanairs piloter øget gevaldigt. Efter en planlægningsfejl, hvor Ryanair måtte aflyse et femcifret antal afgange, har flere piloter benyttet selskabets problemer til at organisere sig og kræve bedre vilkår og retten til at forhandle disse vilkår gennem fagforeninger. En del af Ryanairs piloter i en række lande - herunder Tyskland, Italien og hjemlandet Irland - var klar til at gå i strejke op til jul. Efter i ugevis at have afvist piloterne og deres fagforeninger, meddelte Ryanair i sidste uge, at man var klar til at anerkende fagforeningerne.

»At anerkende fagforeninger vil være en betydelig forandring for Ryanair, men vi har leveret radikale forandringer før,« skrev topchefMichael O'Leary, »At sætte vores kunders behov først og undgå forstyrelser af deres julefly er grunden til, at vi nu vil forhandle med vores piloter gennem anerkende, nationale fagforeningsstrukturer, og vi håber og forventer, at disse strukturer kan og vil blive aftalt med vores piloter tidligt i det nye år.«

Den fremstrakte hånd fra Ryanair fik i første omgang de respektive fagforeninger til at trække deres strejkevarsel tilbage, og det er foreløbigt kun de tyske piloter, der har genfremsat det.

I en pressemeddelelse skriver Ryanair, at man stadig gerne vil forhandle med Ryanair-piloter i VC, men at den ene af de udpegede piloter ikke havde arbejdet i Ryanair i 15 måneder, mens en anden har en retssag kørende mod det irske selskab. Selskabet skriver desuden, at man gerne vil mødes med VC igen og forhandle, men at man kun vil mødes med nuværende Ryanair-piloter - assisteret af VC-personale.

»Ryanair undskylder oprigtigt til alle tyske kunder, som er bekymrede og påvirkede af denne truede fire-timers strejke i morgen. Vi håber, at vores tyske piloter vil sætte vores kunders behov først i juleugen. Vi anbefaler alle vores kunder i Tyskland at møde op som de ellers ville i morgen, da vi planlægger at operere alle planlagte flyvninger, og vi vil gøre vores yderste for at minimere forstyrelsen i julerejseplanen for vores tyske kunder,« siger Robin Kiely fra Ryanair.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen