Berlingske Business

Tysk virksomhed politianmeldt for at forsinke DSB

DSB_Deutz_Business
DSB blev forhindret i at udføre reparationer på IC3-togene billigst og hurtigst muligt, fordi Deutz forhindrede DSB i at få fat i de billigste reservedele, mener Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Foto:

En tysk motorproducent og dens danske forhandler risikerer millionbøde for at have brudt konkurrenceloven.

Den tyske motorproducent Deutz AG og selskabets forhandler i Danmark, Diesel Motor Nordic, har ulovligt forhindret, at DSB fik leveret reservedele til sine IC3-tog.

Det fastslår Konkurrenceankenævnet, og de to virksomheder er nu blevet meldt til politiet.

"Det her er ikke noget, man ser særlig tit. Vi mener det er en klokkeklar overtrædelse, og det har ankenævnet givet os medhold i," siger Agnete Gersing, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Centralt i striden står den danske virksomhed Fleco, som var med til at gennemføre en større renovation af DSBs IC3-motorer. Virksomheden skulle bruge unikke reservedele fra Deutz AG, men kunne ikke få lov til at importere dem fra hverken virksomheden selv eller samhandelspartnere i andre EU-lande.

Fordi Deutz AG forhindrede parallelimport, var man i stedet nødt til at købe reservedelene til en højere pris hos virksomhedens danske forhandler Diesel Motor Nordic.

Ud over at have betalt en højere pris for reservedelene, vurderer DSB over for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at togpassagerer er blevet ramt af forsinkelser som følge af, at reparationen har trukket ud.

Sagen blev først indbragt for Konkurrencerådet, som afgjorde, at virksomhederne havde handlet ulovligt, og nu er afgørelsen så stadfæstet af Konkurrenceankenævnet.

Nævnet lægger vægt på, at Deutz aktivt har forhindret samhandelsparter i andre EU-lande i at sælge unikke Deutz-reservedele til Fleco og dermed misbrugt sin dominerende stilling på markedet.

Nu er det op til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet at forfølge sagen, som ifølge Agnete Gersing er så alvorlig, at den kan ende med en bøde i millionklassen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen