Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Turister langvejsfra skal fylde lufthavnens nye ruter

Copenhagen skilt på taget - 20
Københavns Lufthavn har store planer om at udvide til et større areal og flere ruter. Væksten kan komme fra fritidsrejsende fra for eksempel Asien, siger aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank. Free/Ernst Tobisch Cph

Københavns Lufthavn vil vokse markant. Analytiker ser gode muligheder for at tiltrække turister fra Asien.

Når Københavns Lufthavn inden for en årrække kan være klar med 17 nye langdistanceruter, vil det sandsynligvis være turister langvejsfra, der fylder flyene til og fra den danske hovedstad.

Det vurderer aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank.

- Den største vækst er i A til B-flyvninger for fritidsrejsende. Det er et spørgsmål om, at man skal tiltrække passagerer blandt andet fra Asien, hvor vi ved, at væksten bliver høj i fremtiden, siger han.

- Hovedparten af væksten vil blive båret af turister, men lufthavnen bliver selvfølgelig også mere tilgængelig for forretningsrejsende fra nye destinationer, siger han.

Kastrup Lufthavn - 20161215221

Københavns Lufthavn skal udbygges, så der i fremtiden bliver plads og faciliteter til 40 millioner årlige passagerer. I 2015 rejste over 26 millioner passagerer gennem Københavns Lufthavn.

I dag er der 36 langdistanceruter, men med udvidelsen bliver der plads til yderligere 17. Interessen fra selskaberne skal nok være der, vurderer luftfartsanalytikeren.

lufthavn

- Nye flytyper gør det muligt at betjene langdistanceruter, som vi ikke tidligere har set, så der er masser af muligheder, siger Jacob Pedersen.

- SAS og Norwegian er de største aktører i lufthavnen i forhold til at ekspandere. Men det står lige så klart, at der er mulighed for at tiltrække nogle af de mellemøstlige selskaber, der også allerede flyver i dag, eller asiatiske, amerikanske og canadiske, tilføjer han.

Lufthavnens vækstplaner vil koste 20 milliarder kroner. Planerne kræver dog politisk velvilje.

EU beordrer bedre grænsekontrol i dansk lufthavn

Ifølge Jyllands-Posten indebærer den planlagte udvidelse, at der nedlægges en tværbane, som bruges i særlige situationer, hvor vindretningen er anderledes end normalt. Det vil kræve en folketingsbeslutning.

I det hele taget vil det kræve opbakning fra alle sider, hvis lufthavnens vækstplaner skal føres ud i livet, siger Jacob Pedersen.

- Lufthavnen er dygtig til ruteudvikling og til at sikre sig, at der kommer nye ruter, og til at gøre sig lækker og interessant for flyselskaberne. Men treenigheden mellem lufthavnen, erhvervsliv og politikere skal træde i kraft.

- Der er ingen, der kan løfte den opgave alene. Det er op til politikerne, erhvervslivet i og omkring København og lufthavnen. De tre aktører skal spille sammen, siger aktieanalysechefen.

Billede

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen