Berlingske Business

Tre ting som kan ændre verdenshandlen

Rederiet Torm.
Rederiet Torm. Foto:

Teknologiske og demografiske forhold kan for altid ændre verdenshandlen og skabe nye betingelser for danske rederier.

Fremtiden kan byde på store forandringer for Danmarks store rederier, og en række demografiske og teknologiske udviklinger kan for altid ændre deres forretning, vurderer skibsbanken Danmarks Skibskredit i en ny analyse.

Christoffer Rex, analysechef i Danmarks Skibskredit, peger på tre ting, som især kan være med til at ændre dynamikkerne i den globale handel.

Mærsk RB PLUS Skibe skal begrænse miljøsvineri på havene

Blandt dem er mulighederne for at printe produkter i 3D. Det er en teknologi, som har været kendt længe, men som i de senere år har udviklet sig hastigt. Den kan på et tidspunkt ramme shippingbranchen negativt, fordi teknologien gør det muligt at fremstille produkter, som består af færre dele. Det er en udfordring, fordi traditionelle produkter består af mange dele, som er fremstillet flere steder på kloden og derfor kræver søtransport.

Især containerrederierne rammes

»Der er teknologier, som pludselig kan ændre tingene meget hurtigt. Hvis en stor del af produktionen rykker tilbage mod de vestlige forbrugere pga. f.eks. 3D-printere, så vil det kunne have en massiv betydning for containermarkedet, og det vil ændre efterspørgslen i det område, hvor produktionen lå tidligere,« siger Christoffer Rex.

Han siger, at det i første omgang vil være containerrederierne, som kan blive ramt, men at det på længere sig vil få betydning for andre dele af shippingbranchen.

»Det vil være markant negativt for flere segmenter ikke mindst for containerskibsfart,« siger han. Han peger også på, at lønningerne i Kina, hvor mange vestlige virksomheder er flyttet til, er stigende. Det kan få dem til at flytte produktionen tilbage og dermed mindske behovet for søtransport.

»Vi har løbende set, at Kina ikke er det lavomkostningsland at producere i, som vi har set tidligere. Det betyder, at for virksomhederne er produktion tættere på hjemmemarkedet blevet mere attraktiv,« siger Christoffer Rex.

12BUSArveprins-Knud-ms.jpg

Det sidste element er de demografiske forandringer, som finder sted i øjeblikket. I en ny analyse peger Danmarks Skibskredit på, at i 2020 vil der i verden for første gang i historien være flere ældre over 65 år end børn under fem år.

Danmarks Skibskredit vurderer, at det kan ændre skibsfarten, blandt andet fordi ældre køber færre ting, som kræver store investeringer som huse, og samtidig forbruger de mindre energi.

Ifølge analysen vil det trække i modsat retning, hvis en række regioner og verdensdele bliver bedre integreret i verdenshandlen. Det drejer sig blandt andet om Sydamerika og dele af Afrika og Asien.

22BBMMaersk-aktien-prissat-.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen