Berlingske Business

Transport-minister tager Ryanair-sag op

22BUSPix-Ryan.jpg
Transportminister Magnus Heunicke (S) ønsker at se nærmere på sikkerheden i Ryanair. Foto: Thomas Lekfeldt

Eksperters og politikeres udsagn om Ryanairs brændstofpolitik får den danske transportminister, Magnus Heunicke (S), til at reagere.

Danmarks transportminister går nu ind i sagen om Ryanairs brændstofpolitik. Det sker, efter at tidligere piloter, eksperter, Dansk Pilotforening og folketingsmedlemmer har stillet spørgsmål til Ryanairs metoder. Flyselskabets brændstofpolitik, heriblandt en intern rangliste over kaptajners brændstofforbrug, er blevet beskrevet af Berlingske Business tidligere på ugen.

»Jeg kan være bekymret for, at ranglisterne for brændstofforbrug vil kunne presse nogle piloter til at flyve på en måde, som ikke er sikkerhedsmæssigt i top,« udtaler transportminister Magnus Heunicke (S) i en skriftlig kommentar til Berlingske Nyhedsbureau.

 

Ryanair single

Ryanair har ikke overtrådt nogen lovgivning, og selskabets piloter har ifølge ledelsen og manualer den fulde kompetence til at træffe beslutninger om, hvor meget brændstof de tager med på flyene. Alligevel mener transportministeren, at der er brug for at undersøge forholdene i Europas største flyselskab.

»Jeg mener, at der er behov for at få klarhed over situationen. Ryanair er et irsk luftfartsselskab og er under tilsyn af de irske myndigheder. Jeg vil derfor bede Trafikstyrelsen tage kontakt til de irske myndigheder for at spørge til denne praksis og deres vurdering af den,« lyder det fra transportministeren.

frank

Både folketingspolitikere og Dansk Pilotforening har udtalt sig kritisk efter at have set Berlingskes dokumentation for Ryanairs pilotrangliste kaldet »Fuel League Table« og andre konkrete tiltag fra Ryanairs ledelse.

»Jeg bryder mig ikke om Ryanairs Fuel League, for den kan skabe et uhensigtsmæssigt pres på kaptajnerne. Økonomiske hensyn og flyvesikkerhed bør være adskilte størrelser,« har Niels Møller, formand i Dansk Pilotforening, udtalt.

Ryanairs personaledirektør, Eddie Wilson, har kaldt bekymringerne i Danmark for »vrøvl« og »bullshit«, og transportministeren behøver heller ikke at være nervøs, lyder det nu i et skriftligt svar fra Ryanairs kommunikationschef, Robin Kiely:

»Transportministeren bør henvise til den formelle bekræftelse fra Irish Aviation Authority, der modbeviser de falske påstande, som Berlingske har bragt de seneste dage. Deres vurdering viser tydeligt, at Ryanair fuldt ud lever op til de samme regler for brændstof, som danske luftfartsselskaber gør,« skriver han.

21BUSRyanair.jpg

Georg Poulsens begravelse

SF har tidligere på året oplyst, at partiet er bekymret for flysikkerheden i lavprisselskaber, herunder i Ryanair, og partiet har sammen med Venstre opfordret transportministeren til at undersøge forholdene i den aktuelle sag.

 

IAA's svar sendt til Daily Mail, 8. august 2013 angående Ryanair:

IAA's svar til Channel 4 Dispatches Programme, 12 august 2013:

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen