Berlingske Business

Trafikaftale glemmer varens vej

Organisation efterlyser ambitioner for den internationale godstrafik i den nye trafikplan og savner forbedringer for godskorridoren mellem Danmark og kontinentet.

Trængselsproblemerne for den internationale godstransport er ikke løst med den nye trafikplan, som blev gennemført af de fleste af Folketingets partier i går.

Det siger formand for International Transport Danmark, ITD, direktør Mogens Therkelsen, HPT Transport i Padborg.

- Vi mangler klare planer for, at politikerne også husker at prioritere godskorridorerne til vores eksportmarkeder. Det har afgørende betydning for den internationale godstransport, at regeringen kommer i dialog med den tyske regering for at få sammenhæng i de tyske og danske investeringsplaner på tværs af grænserne. Det ser vi desværre ingen tegn på i planen - og så vidt vi er orienterede, er tyskerne parate, udtaler Mogens Therkelsen.

Han understreger, at der er mange gode elementer i trafikplanen, som ITD er tilfredse med. Branchen har kæmpet mange kampe for flere af tingene – og ITD vil gøre, hvad de kan for fortsat at støtte regeringen i det videre arbejde med at holde fokus på initiativerne, så de også fører til handlinger.

- Langt størstedelen af godstrafikken foregår, og vil i fremtiden foregå, over den dansk-tyske landgrænse i Sønderjylland. I 2006 var godsmængden her 28,9 mio. tons mod 7,5 tons over Femern Bælt, men den planlagte Femern Bælt-forbindelse vil primært afhjælpe transittrafikken. Vi opfordrer derfor politikerne til, at de i fremtidige forhandlinger om udmøntning af aftalen sikrer, at vi undgår yderligere flaskehalse ud og ind af landet. Derfor skal både jernbanen og vejnettet udbygges i hele Jyllandskorridoren, siger Mogens Therkelsen.

Grundlæggende er den nye aftale om infrastrukturinvesteringer frem til 2020 både konstruktiv og fremtidsorienteret. Den baserer sig på gode principper om at sætte ind, der hvor trængslen er størst og giver udsigt til synlige byggeaktiviteter allerede i år.

Men der mangler stadig penge, der kan løse trængselsproblemerne for godstransporten.

- Det siger sig selv, at der skal flere investeringer til, når 90 procent af den samlede godsmængde i Danmark sker med lastbil, og alle prognoser forudsiger en fordobling af lastbiltrafikken nu og i de næste 20 år. Vi bliver nødt til i endnu højere grad at anvende infrastrukturen mere optimalt, og vi håber derfor, at regeringen blandt andet tager ITD’s forslag om natdistribution med i de kommende overvejelser. Desuden skal vejnettet for modulvogntogene udbredes, siger Mogens Therkelsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen