Berlingske Business

Torms CEO: Nye skibe forbereder os til fremtidens behov

Torm

Med 10 nye skibe til levering er rederiet Torm klar til at møde fremtidens krav og behov i shippingindustrien.

Skibene alle er forberedt til at kunne installere scrubbere, og dermed er Torm godt rustet til at møde svovlkravene fra Den Internationale Maritime Organisation, IMO, der træder i kraft i 2020.

Det forklarer rederiets administrerende direktør, Jacob Meldgaard.

»Det giver en betragtelig økonomisk fordel, at vi har de her nye skibe, der er forberedt til at møde kravene. Alle vores skibe, der er bygget i 2018 og fremtidige leveringer, er forberedt til scrubbere«, siger han.

Et scrubber-system kan fjerne uønskede partikler fra udstødningsgasser. Fra 2020 lyder kravet, at der maksimalt må være et svovlindhold på 0,5 pct. i brændstoffet.

Samtidig er de nye skibe også mere energieffektive, fremhæver Jacob Meldgaard som en af fordelene ved de nye skibe.

»Vi skal vi se på, om det stadig er den rigtige beslutning at lave ombygninger af de skibe, der er bygget før 2018«, siger Jacob Meldgaard.

I januar gennemførte Torm en kapitaludvidelse på 100 mio. dollar, som understøtter selskabets flådeinvesteringsplan, fremgår det af regnskabet.

Tre nye skibe til en samlet pris på 93 mio. er siden blevet bestilt, og det sidste af de tre nye skib sejler ind i flåden i første kvartal af 2020, oplyser selskabet.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen