Berlingske Business

To trafikselskaber siger nej til shortsklædte chauffører

movia
Foto:

Chauffører, der kører flextrafik hos Movia og Midttrafik, må ikke være iført shorts bag rattet.

Selv om det er bagende varmt, er det ikke tilladt for en gruppe chauffører hos trafikselskaberne Movia og Midttrafik at iføre sig shorts og sandaler, når de sidder bag rattet.

Det skriver Fagbladet 3F.

Det drejer sig om chauffører i flextrafikken, der blandt andet kører med handicappede borgere.

»Det er jo virkelig varmt i vores busser lige nu, og vi kan ikke forstå, at nogle regler skal gå forud for vores velbefindende på jobbet,« siger Torben Splidsboel.

Han er handicapchauffør og tillidsmand for omkring 300 chauffører i selskabet Handicap Befordring, som er operatør hos Movia på Sjælland.

»De bukser, vi skal have på, er sådan nogle tykke Kansas-bukser. Det er ulideligt varmt, når man sidder i bussen en hel dag,« siger han.

Flextrafikchef i Movia Jens Peter Langberg bekræfter, at selskabet i deres kontrakter med operatører på flextrafikområdet har regler om, at chauffører altid skal have lange bukser og sko på.

I store busser må chaufførerne derimod gerne have shorts på.

»Vi stiller lidt hårdere krav til chaufførerne i flextrafikken, fordi de kommer tættere på kunderne,« siger Jens Peter Langberg.

Han henviser til, at chaufførerne eksempelvis henter handicappede ved hoveddøren eller på hospitalsafdelinger. Nogle af kunderne skal have hjælp til at komme ind i minibussen.

Også hos Midttrafik, der kører busser i Jylland, skal chauffører i flextrafikken være iført lange bukser og sko.

Vicedirektør i selskabet Mette Julbo siger dog, at man vil tage spørgsmålet op i direktionen.

»Jeg kan jo godt forstå, at det ikke er rart for vores medarbejdere i den her varme,« siger hun til Fagbladet 3F.

For nylig kom det frem, at man heller ikke på Jyllands-Posten anser shorts for at være en passende beklædning for avisens medarbejdere.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen