Berlingske Business
15:36Colplast køber op i Frankrig

Taxaformand og Uber-chauffører i åben krig: »Du skulle have så mange tæsk«

uber
Overskrift
Flere hundrede taxachaufører demonstrerer imod taxatjenesten Über på Christiansborg Slotsplads onsdag den 16. september 2015. (Foto: Emil Hougaard/Scanpix 2015) Foto:
Transportministeren vil ændre taxilovgivningen Tre Uber-chauff
Overskrift
ARKIVFOTO. Der er brug for en ny og moderniseret taxilovgivning i Danmark, siger transportministeren til DR. (se Ritzau historie 072020) ARKIVFOTO 2015 af transportservice Uber- - Se RB 7/12 2015 07.32. Københavns Politi har indledt de tre første sager mod personer, der transporterer andre via mobilappen Uber. (Foto: Simon Skipper/Scanpix 2015) Foto:

Formand for forening af taxaførerne i Danmark ønsker tæsk til Uber-chaufførernes repræsentant. Det er blot et eksempel på den seneste tids optrapning i konflikten mellem taxachauffører og folk, der kører med passagerer via appen Uber.

Slagsmålet om hvor vidt Uber er deleøkonomi eller pirattaxi har nået et korporligt niveau i Danmark. I gennem længere tid har debatten om det amerikanske selskab, der formidler køreture gennem en app, frembragt markante holdninger i taxabranchen og fagbevægelsen, der beskylder Uber for at være ulovlig piratkørsel.

Uber

Men nu har tonen fået et gevaldigt nøk opad efter, at formanden for Taxaførerne i Danmark (TiD) Søren H. Nicolaisen i en kommentar på den Uber-venlige Facebook-side »Taxa Fakta« kommer med et vredesudbrud af rang mod Uber Partner Foreningen Danmarks talsmand Nicolai Jørgensen. Foreningen repræsenterer flere Uber-kørere i København, men ikke selve firmaet Uber.

»Du er simpelthen det største svin, der findes Nicolai. Du skulle kraftæderne have så mange tæsk, at du aldrig kom til at gå igen. Møgsvin. Hvad helvede bilder du dig ind!,« skrev Søren H. Nicolaisen i går.

Siden slettede han dog kommentaren, der stadig florerer i såkaldte screenshots på Facebook-siden.

USA-BUSINESS/

Selv bekræfter Søren H. Nicolaisen over for Berlingske Business, at han har skrevet kommentaren. Det skete angiveligt, fordi et foto - en såkaldt selfie - af Søren H. Nicolaisen fra en privat sammenkomst var blevet lagt op på Facebook-siden, som han mener, bliver drevet af Uber-chauffør Nicolai Jørgensen. Det afviser Nicolai Jørgensen, der nu politianmelder Søren H. Nicolaisen for trusler om vold.

»Faren er jo, hvis der sidder en eller anden og tænker: Hvis min formand siger det her, må det være, fordi han mener, at det er i orden at gøre sådan nogle ting,« siger Nicolai Jørgensen om baggrunden for at politianmelde.

Spørgsmål: Hvorfor lægges der et foto op af en mand, der på billedet deltager i privat sammenkomst?

»Jeg er ikke administrator på siden, men der er mange følelser forbundet med den her debat på begge sider af hegnet, og der bliver lagt personlige oplysninger op. Så man kan sige, at der bliver drillet på begge sider af vandene,« siger han.

Selv siger Søren H. Nicolaisen, at han er blevet personligt forfulgt af Nicolai Jørgensen. Han fortryder dog kommentaren.

»Jeg fortryder, at jeg gad at kommentere på det pladder, han laver derinde. Det må jeg erkende,« siger han.

TiD repræsenterer ikke nogen fagforening, men har tidligere lavet arrangementer med 3F Chaufførerne i København. Derudover har foreningen taget initiativ til demonstrationer mod kørselsappen Uber.

Taxachaufførrer demonstrerer mod Uber.

Udbruddet fra Søren H. Nicolaisen er blot et af de seneste på, at taxachauffører tager særdeles hårde midler i brug over for Uber. Blandt andet har nogle taxachauffører lavet en database over Uber-chaufførernes nummerplader, foto og navne på Facebook-siden Uber Fakta Danmark.

I det modsatte ringhjørne taler flere Uber-chauffører deres sag på siden »Taxa Fakta«. Også her har tonen også en særdeles skarp kant. Taxabranchens fremfærd mod Uber bliver sammenlignet med forholdene i Nazityskland, ligesom der refereres til domme mod taxachauffører.

Allerede i morgen tirsdag bliver der føjet endnu et element til sagen om Ubers aktiviteter i Danmark. Der føres nemlig en række prøvesager ved Københavns byret mod seks Uber-chauffører, der ifølge anklageren ulovligt har taget sig betalt for at køre passagerer uden at have tilladelse til det.

23BUSUber-140912.jpg


Og dommen ventes at kunne få stor betydning for muligheden for Ubers fremfærd i Danmark. Uanset udfaldet vil TiD tage »kampen« op mod Uber, bebuder Søren H. Nicolaisen.

»Vi må gøre et eller andet fysisk for at få stoppe Uber, fordi det ikke kan være rigtigt, at vi har en konkurrent, der ikke spiller efter reglerne,« siger han og forsikrer om, at der ikke vil blive brændt biler af, som det er set i Frankrig, hvor taxachaufførerne har taget særdeles drastiske metoder i brug for at stoppe Uber.

Omkring 1.700 personer tager mod betaling for at køre med passagerer via Uber i København, oplyser selskabet.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen