Berlingske Business

Taxa klar til kampagne mod dårlige chauffører

Chaufføren kender kun en vinkel på speederen og hver gang der skal stoppes for rødt lys, bremser han i sidste

øjeblik. Samtidig skifter han konstant vognbane og kører for tæt op til den forankørende. Resultatet er,

at passageren vælter rundt i bilen.





Hos Københavns største taxa-selskab, Taxa 4X35, der har omkring

700 biler kørende, kender man udmærket til beskrivelsen af taxachauffører, der kører elendigt i trafikken.

Konsekvensen af den dårlige trafikmoral er ikke kun utilfredse kunder, men også mange skader og efterfølgende høje forsikringspræmier

for vognmændene.


- Med tanke på, at vi kører 15.000 ture i døgnet, er antallet af klager over chauffører,

der kører dårligt, ganske lille. Vi modtager omkring 10-20 klager om ugen. Hvor mange af disse, der vedrører chaufførens kørsel,

har jeg ikke noget præcist overblik over, forklarer adm. direktør Claus Schreiber, Taxa 4X35.



Flertallet fornuftige

Han

understreger, at flertallet af chaufførerne kører fornuftigt, men medgiver, at der bliver flere og flere der kører

dårligt i trafikken generelt.


Han råder alle kunder, der har dårlige oplevelser med taxa''er, til at klage

til selskabet. For kun på den måde har selskaberne mulighed for at indføre sanktioner overfor chauffører,

der gentagne gange får klager. Hvis en kunde klager over en chaufførs kørsel bliver den pågældende

kaldt til møde, hvor han skal forklare sig.


I gentagelstilfælde vil chaufføren blive idømt såkaldt

radioudelukkelse, hvilket betyder, at han i et givent tidsrum ikke vil få tildelt ture fra centralen.


- Jeg tror kun, klagerne

viser toppen af isbjerget, og vi vil derfor inden for de næste måneder lancere en kampagne, hvor vi opfordrer vore kunder til

at klage, hvis de er utilfredse, forklarer Claus Schreiber.


Kampagnen begynder på selskabets hjemmeside og senere er det

planen, at der i de enkelte vogne skal uddele kort, hvor kunderne opfordres til til at give deres mening til kende overfor 4X35.


-

Vi vil gerne høre fra kunderne. Vi sidder på centralen og kan ikke følge med i, hvordan kunderne oplever servicen

ude i bilerne, siger Claus Schreiber.


Fra tidligere kundeundersøgelser ved 4X35, at netop måden, chaufføren kører

på, er en meget vigtig faktor i kundernes bedømmelse af selskabet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen