Berlingske Business

Svensk erhvervsmand og dansk fondskapitalist i spidsen for Posten

tyryr
Christian Frigast er formand for kapitalfonden Axcel. Foto:

Christian W. Jansson bliver ny formand for PostNord, hvis bestyrelsens ønske går i opfyldelse.

PostNords bestyrelse foreslår den svenske erhvervsmand Christian W. Jansson som ny bestyrelsesformand. Det sker, efter at bestyrelsesformand Jens Moberg i januar fortalte, at han ikke genopstillede.

Jens Moberg måtte fortsætte efter generalforsamlingen i april, da det ikke var lykkedes bestyrelsen at finde en erstatning.

»PostNord AB's ejere foreslår i dag, at Christian W. Jansson vælges som ny bestyrelsesformand på en ekstraordinær generalforsamling.«

Ejerne foreslår endvidere, at Christian Frigast vælges som næstformand for bestyrelsen, skriver PostNord i en pressemeddelelse.

Tidligere var SAS' forhenværende administrerende direktør Mats Jansson i spil til posten. Men han fortalte i april til svenske Dagens Industri, at han havde takket nej.

»Jeg indså, at det var en selvmordsmission. Jeg har allerede haft sådan en i SAS og ville ikke tage en igen,« sagde han ifølge Børsen til den svenske avis.

Christian W. Jansson er fra 1949 og arbejder for nuværende med startup selskaber og bestyrelsesarbejde. Han har tidligere været administrerende direktør i store svenske firmaer som KappAhl og Ellos.

Christian Frigast, der foreslås i stedet for nuværende næstformand Anitra Steen, er partner og formand for kapitalfonden Axcel Management. Han er født i 1951 og uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet.

I en samlet udtalelse lagt på Transportministeriets hjemmeside skriver den kommende formand og næstformand:

»Vi ser frem til at lede direktionen i PostNord. PostNord har mange kompetente og loyale medarbejdere. Det er et rigtigt godt selskab, der kan blive bedre.«

»Forudsætningerne for PostNords forretning har grundet digitalisering og handel på nettet ændret sig drastisk. Det giver store muligheder for PostNords fremtid,« skriver de to.

PostNord kæmper med en anstrengt økonomi i takt med, at brevmængderne faldet drastisk. Senest har PostNord i Danmark måtte have et stort kapitalindskud for at kunne afskedige tusindvis af tjenestemandsansatte medarbejdere.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen