Berlingske Business

Svage marginer skal hæves med ny strategi for Santa Fe

martin thaysen
- Vi er ramt af to ting. Dels er der et ret stort marginpres fra kunderne. Dels er vi ramt af, at nogle markeder i Australien, Kina og enkelte steder i Europa falder ret stejlt, samtidig med at vi ikke har været i stand til at reducere vores omkostninger hurtigt nok, siger Martin Thaysen. Foto:

Der svedes alt for få penge i Santa Fe, hvor den traditionelle flytteforretning er ramt af prispres, og forventningerne til 2015 derfor må nedjusteres.

Regnskabet for andet kvartal viser et underskud på driften, og Santa Fes administrerende direktør, Martin Thaysen, erkender, at resultatet langt fra prangende og også decideret "utilfredsstillende."

En ny strategi har netop været drøftet i ledelsen og præsenteres til september, hvor der også vil blive udstukket finansielle mål for lønsomheden.

GERMANY-GREECE-EU-POLITICS-DEBT-ECB-IMF-PAYMENT

- Situationen er egentlig lidt todelt. På den ene side har vi god vækst og en fornuftig udvikling i vores Relocation Services, som er profitabel. Til gengæld har vi haft nogle større udfordringer i flytteforretningen, end vi tidligere har haft, når det kommer til profitabiliteten og vores driftsomkostninger, siger Martin Thaysen til Ritzau Finans.

Santa Fes traditionelle flytteforretning står for 84 pct. af omsætningen, og derfor slår problemerne hårdt igennem.

- Vi er ramt af to ting. Dels er der et ret stort marginpres fra kunderne. Dels er vi ramt af, at nogle markeder i Australien, Kina og enkelte steder i Europa falder ret stejlt, samtidig med at vi ikke har været i stand til at reducere vores omkostninger hurtigt nok, siger Martin Thaysen.

På trods af en stigning i omsætningen i andet kvartal til 85,8 mio. euro fra 72 mio. euro i samme periode sidste år, vendte driftsindtjeningen før af- og nedskrivninger, EBITDA, til et underskud på 0,3 mio. euro fra et plus på 1,8 mio. euro året før.

For hele 2015 skærer Santa Fes forventningerne til driftsresultatet til 10-12 mio. euro fra 13,4-16,1 mio. euro. Cirka halvdelen af indtjeningen skal komme fra flytteforretningen, mens Relocation Services, der står for bare hver syvende omsætningskrone, skal levere resten.

øk

Derfor er målsætningen også at få sat endnu mere skub i væksten i Relocation Services, der styrer virksomheders udstationeringer og hjælper med alt det praktiske ved flytningen, såsom at finde ny bolig og skole og sikre og vedligeholde arbejdstilladelser og visa. Desuden skal omkostningsbasen gøres mere fleksibel.

- Vi afholder en strategipræsentation til september, hvor vi vil præsentere, hvor vi mener, at koncernen skal bevæge sig hen, og hvordan de enkelte forretningsområder skal udvikle sig. Her vil vi komme med klare mål for de forskellige forretningsområder i de næste fem år, siger Martin Thaysen, der ser vækstmuligheder i Relocation Services.

- Udfordringen (i Relocation Services, red.) er ikke at vokse, for det er jeg ikke i tvivl om, at vi kan, men udfordringen er at nå et nyt vækstniveau, så det får meget større indflydelse på vores samlede omsætning, siger Martin Thaysen.

Små opkøb vil muligvis kunne hjælpe væksten i Relocation Services på vej, men større opkøb anser Martin Thaysen ikke som en mulighed.

Martin Thaysen ny direktør i ØK

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen