Berlingske Business

Strejken i Norwegian er afblæst

NORWAY AVIATION STRIKE
Foto:

Den 11 dage lange strejke blandt piloterne i Norwegian er tirsdag aften blevet afblæst.

Efter godt halvanden uges strejke er de stridende parter i det norske flyselskab Norwegian landet på en fælles løsning. Det sker, efter at Norwegians piloter og ledelse tirsdag aften er nået til enighed om de fremtidige ansættelsesvilkår.

»Jeg er meget lettet over, at pilotstrejken nu er afblæst, og vores passager endelig kan føle sig sikre på, at vores fly snart vil afgå som normalt,« udtaler administrerende direktør i Norwegian, Bjørn Kjos og oplyser, at luftfarten vil begynde som normalt allerede onsdag morgen.

»Jeg er meget ked af de problemer, som pilotstrejken har påført vores passagerer,« siger han.

Norwegian-strejken er slut

Et Norwegian fly på startbanen i Aalborg Lufthavn

Tilfredse piloter

Med den nye overenskomst har de skandinaviske piloter fået etableret en indskudspension, en reduceret Loss-of-License-forsikring (LOL), og en mere fleksibel arbejdstidsordning. Desuden har piloterne fået en stillingsgaranti, som sammen med overenskomsten vil løbe frem til 2017.

Særligt vigtigt for piloterne har dog været den fortsatte binding til Norwegians moderselskab, Norwegian Air Shuttle. Det giver blandt andet piloterne fælles karrieremuligheder på tværs af landene.

»Det vigtigste for vores medlemmer har været bindingen til moderselskabet, som gør, at piloterne i Sverige, Danmark og Norge står sammen,« siger leder i piloternes fagforening Parat, Hans-Erik Skjæggerud, til den norske avis VG.

Han bakkes op af leder for piloterne, Halvor Vatnar:

»Med stor tilfredshed kan vi sige, vi endelig er kommet til enighed. Vi har fået vores hovedkrav igennem.«

NORWEGIAN-AIR-STRIKE/

Norwegian-strejke berører 20.000 passagerer tirsdag

Turbulens

For at opnå det, har piloterne ifølge Halvor Vatner også måtte indgå kompromiser med ledelsen. Efter eget udsagn har piloterne sparet selskabet for mange penge i forhold til de oprindelige krav. Blandt andet på pensionsordningen.

Administrerende direktør Bjørn Kjos mener dog, at Norwegian har strakt sig langt for at nå til enighed med piloterne. Selv om han er lettet, mener han ikke, at nogen af parterne har vundet.

»Selskabet er påført store økonomiske omkostninger. Det har været en meget krævende periode for både vores passagerer og vores mange medarbejdere,« siger han, og ønsker ikke at spekulere i præcist, hvor meget strejken har kostet.

Norwegian-strejke berører 20.000 passagerer tirsdag

Norwegian-strejke berører 20.000 passagerer tirsdag

Tilbage i luften

Begge parter er dog glade for, at strejken endelig er ovre, og at både piloter og passagerer igen kan flyve med flyselskabets flåde af 96 rødmalede fly. Siden strejkens begyndelse har 200.000 personer været ramt af kaosset, hvilket, ifølge ham selv, har holdt Bjørn Kjos vågen om natten. Både han og piloterne kigger nu fremad.

»Det er dejligt, at vi kan begynde at flyve igen. Det er der, vi hører hjemme. Vi må igen beklage den forfærdelige situation, som folk har været i under strejken, men det har været nødvendigt,« siger piloternes leder Halvor Vatnar, og bakkes op af sin fagforeningsleder:

»Vi har vundet frem på helt centrale områder, men jeg beklager at passagererne har måttet lide for at helt grundlæggende arbejdstagerrettigheder skulle komme på plads. Det har været krævende for alle parter, men jeg vil rose vores medlemmer for at have stået gennem stormen med rank ryg,« siger  Hans-Erik Skjæggerud.

Ifølge ham tillader den indgåede aftale stadig Bjørn Kjos i at ekspandere Norwegian internationalt.

NORWAY-NORWEGIAN-AVIATION-STRIKE-LABOUR

SWEDEN NORWAY STRIKE TRANSPORT

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen