Berlingske Business

Still på HI-messe trods krise

Still Danmark er som sine kunder hårdt ramt af krisen, men det er vigtigt, at kunderne ser, hvad der er af nyheder, så de er forberedte på deres næste køb.

I bedste Still-stil bliver der show og festlige indslag, når de nye produkter præsenteres på HI-messen i dagene 1. - 4. september i Herning.

Men der er ikke de samme glade miner hos hverken Still eller de fleste andre udstillere som tidligere. For halvandet års krise har medført en halvering af markedet, men optimismen fejler ikke noget hos adm. direktør Gerner Hoppe fra Still Danmark A/S.

Husk at læse special-tillæg om HI-messen i avisen onsdag den 26 august.

- Vi føler, at krisen har nået bunden. Vi ser små lyspunkter, men hvad er bund, og hvad er opsving. Vi tror, det bliver lidt bedre næste år og en del bedre i 2011. Derfor er vi nødt til at være med på HI-messen med hele vores nye program af truck - fra el, gas og diesel til hybrid og brændselsceller, siger Gerner Hoppe.

Farvel til mekanikere

Flertallet af de store industrivirksomheder i Danmark er kunder hos Still, og de har afskediget tusindvis af medarbejdere. Også truckførere, så der køres meget mindre. Derfor har også Still nedjusteret og sagt farvel til en fjerdedel af sine mekanikere og servicefolk.

- Vi har måske ikke så stort et show som tidligere, men vi har da show hver time, hvor vi blandt andet viser vores nye Blue-Q-trucksystem og en flot opbygning, hvor vi har lånt lidt på fabrikken i Hamburg. Vi har sat os på 700 kvadratmeter i hallen med 48 nye maskiner samt et stort udendørsområde med ramper, så kunderne kan prøve maskinerne i virkeligheden, fortæller Gerner Hoppe.

Han er trods krisen ved godt mod, og han føler, at HI09 er et must for Still, for godt nok har hans kunder det også svært, men han er nødt til at vise alle produkterne frem, så de kan se, hvordan udviklingen er på truckmarkedet. De skal vide, hvad de skal købe, når markedet bliver mere normalt, mener han.

En vare fra Still, som altid sælger godt, er håndløftevognene, men de koster også kun 1.600 kr. og kan måske endda fås på udsalg.

- Vi har helt nye løftevogne på vej hjem, så der er 300 kr. i messerabat ved at tage en af de cirka 800 løftevogne, som vi skal have realiseret for at få plads til de nye vogne. På HI- messen har vi både de gamle og de nye modeller med - seks forskellige - så kan man se forskellen og afgøre, hvad man har brug for. Vi sælger omkring 1.000 løftevogne hver tredje måned, ofte op til 100 ad gangen til en enkelt kunde, for mange løftevogne bliver hårdt behandlet og holder måske kun et år, mens en løftevogn i en lille forretning måske holder i 30 år. Vi har omkring 40 procent af dette marked, siger Gerner Hoppe.

Husk at læse special-tillæg om HI-messen i avisen den 26 august.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen