Berlingske Business

Stena Line opsiger øjeblikkeligt samarbejde med gavekort-firma efter skarp kritik

GERMANY MIGRATION REFUGEES
Foto:

Som følge af en »række meget kritisable forhold« hos Gavefeen har Stena Line droppet samarbejdet med virksomheden, som har solgt gavekort til rederiets minicruises.

Verdens største privatejede færgerederi, Stena Line, har med øjeblikkelig virkning opsagt samarbejdet med det danske firma Gavefeen.

Opsigelsen sker efter DRs TV-program Kontant onsdag bragte en udsendelse om, hvordan flere tusinde danskere i god tro har købt gavekort af Gavefeen til Stena Lines minicruises. Men når de modtog gavekortene, fik de ikke det, de regnede med.

»Der er flere årsager til, at vi nu har opsagt samarbejdet med Gavefeen, og det er klart, at oplysningerne fra Kontant er af en sådan karakter, at de har bidraget kraftigt til beslutningen. Vi kommer nu til at evaluere, hvordan vi skal arbejde med gavekort fremover,« siger Gitte Krog, salgs- og marketingchef for Stena Line i Danmark, i en pressemeddelelse.

biofraf

Ifølge Kontants oplysninger er der aktuelt 15.000 aktive gavekort fra Gavefeen i omløb, som typisk sælges til en stykpris på mellem 300 og 600 kr. Det svarer til en omsætning på mellem 4,5 og 9 mio. kr.

Stena Line mener i dag, at der har været en »række meget kritisable forhold« hos Gavefeen og beklager, at en række indehavere af gavekort ikke har kunnet booke rejser.

Kunder med gavekort, som ikke har kunnet benyttes til booking, kan ifølge Stena Line sende deres gavekort til rederiet og få det ombyttet til et nyt gavekort, som gælder frem til 15. juni 2018. Ombytning sker for de kunder, som har et ubenyttet gavekort til ruten Frederikshavn-Oslo med udløb i fjerde kvartal 2017.

Direktør for Gavefeen, Jesper Høgfeldt Pedersen, afviste i Kontant-programmet, at gavekortene i flere tilfælde har været ubrugelige. Kunderne har derimod været for sent ude, forklarede han.

»De har bare ikke været ude i god tid. Det står på kortet, og det står også på den ordrebekræftelse, de får«, sagde han.

Berlingske forsøger at få en kommentar fra Jesper Høgfeldt Pedersen.

588632003.jpg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen