Berlingske Business

Statistik grundstenen for udvikling

Siden starten af 2002 har International Transport Danmark gennem systematiske tællinger opgjort udviklingen i den samlede lastbiltrafik

til og fra Danmark.



Opgørelserne er foretaget efter en nyudviklet metode, som giver mulighed for bedre viden om markedsandele

fordelt på nationalitet og materieltyper.



En betydelig del af dansk samhandel foregår med lastbil. Opgørelser

af den samlede lastbiltrafik til og fra Danmark er således en vigtig information om udviklingen i markedet.



Set fra transporterhvervet

er sådanne tal forudsætningen for, at virksomhederne har et overblik over markedsudviklingen. Er markedet i vækst?

Hvilke transportopgaver er der især stigende efterspørgsel efter? Hvorledes er markedsudviklingen for lastbiler fra andre

lande, f.eks. de østeuropæiske?

Ny metode til tælling

ITD valgte i 2002 at genoptage en regelmæssig

tælling af lastbiltrafikken til og fra Danmark, en sådan opgørelse har nemlig manglet siden midt i 90''erne.



Målet

var at udvikle en tællemetode, der effektivt, enkelt og uden merarbejde for vognmandsvirksomhederne kunne give den savnede viden

om danske lastbilers markedsandele på det internationale godsmarked.



Metoden er udviklet i samarbejde mellem International

Transport Danmark og Institut for Transportstudier.



Konkret gennemføres tællingerne ved, at uddannede tællere

registrerer det antal lastbiler, som passerer landegrænsen og de lastbiler, som kører om bord på Scandlines A/S

internationale færger over Øresund og Femer Bælt. De systematiske tællinger omfatter således 85 pct.

af den samlede lastbiltrafik til og fra Danmark.



Tællingerne foretages, så det er muligt at fordele lastbilpassagerne

efter nationalitet af den trækkende enhed og materieltype (presenning/faste sider, temperaturreguleret transport, containertransport,

tank/silo, toakslede med fast lad, specialtransporter, solotrækkere og andet).



De anvendte kategorier er nye og valgt

ud fra ønsket om så meget ny viden som muligt, samtidig med at enkelheden skal sikre en høj datakvalitet. Tællingerne

på færgerne er sikret gennem et samarbejde med Scandlines A/S.



Umiddelbart efter afslutningen af et kvartal offentliggøres

resultatet fra tællingerne i et konjunkturindeks, som udgives på dansk og engelsk. En af metodernes styrker er således,

at der er tale om et meget aktuelt materiale.

Internationalisering

Over 40 pct. af vejgodstransporten til og fra Danmark

foregår stadig på danske biler, men markedsandelen har igennem de senere år været faldende.



Tællingerne

viser, at trafikken af østeuropæisk indregistrerede lastbiler til og fra Danmark de seneste to år er steget med

ca. 175 biler i døgnet. Denne stigning udgør dog kun tre pct. af den samlede lastbiltrafik over landegrænsen,

som hvert døgn udgør ca. 5.300 lastbiler.



De østeuropæisk indregistrerede lastbiler tager således

en stigende del af markedet for international transport til og fra Danmark.



Ved den seneste tælling første kvartal

2004 udgjorde disse 11 pct. af den samlede trafik. Til sammenligning udgør dansk og tysk indregistrerede lastbiler tilsammen

75 pct.

Forretningsudvikling

De danske vognmænd vil også fremover skulle være innovative for at kunne bevare

konkurrenceevnen i et marked præget af konkurrence fra bl.a. de nye EU-medlemslande, stigende omkostninger i form af vejskatter,

stigende oliepriser, skrappere restriktioner, øgede krav til miljø og sikkerhed, øgede problemer med fremkommelighed

på landevejene i Vest- og Centraleuropa mv.



Den 1. juli 2004 udkommer ITD''s konjunkturindeks for 2. kvartal 2004, hvor man

blandt andet får en første indikation af EU-udvidelsens indflydelse på transportbranchen og Danmarks samhandel

med udlandet. Indekset offentliggøres på www.itd.dk .



For ITD er det vigtigt, at transportvirksomhederne anvender

indekset aktivt til at tilpasse sig markedets strømninger.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen