Berlingske Business

Spekulanternes legeplads

m
Foto:

Mols-Linien blev uforvarende et investeringsemne for nogle af finanskrisens mest højtprofilerede ejendomsspekulanter.

Det var dengang, hvor alt kunne lade sig gøre, og bankerne stod i kø for at låne penge til driftige erhvervsmænd med dristige idéer.

Der blev købt og solgt ejendomme til opskruede priser og for lånte penge i stor stil i årene op til finanskrisens udbrud i 2008, og undervejs kastede flere af disse på papiret velhavende investorer også deres interesse på det lille, børsnoterede færgerederi Mols-Linien med hovedsæde i Aarhus.

Det begyndte med Henrik Ørbekker, Olav Damkiær-Classen og Martin Klüts, der alle havde investeret og tjent stort på ejendomme. Pludselig købte de hver også store aktieposter i Mols-Linien. Tilsammen kom de til at sidde på cirka 20 pct. af rederiet. Siden kom Carsten Berger til, der også senere blev bestyrelsesformand i selskabet.

10BUSMols-Linien-lang.jpg

Problemet var, at aktierne, der var skruet urealistisk højt op i værdi, bl.a. blev brugt til at stille sikkerhed for nye lån i f.eks. Amagerbanken, der var ivrig långiver til flere af de senere konkursramte ejendomsspekulanter.

Også den tidligere mesterbokser Hans Henrik Palm, som havde tjent mange penge på ejendomsinvesteringer, købte aktier i Mols-Linien og brugte Amagerbanken til formålet. Det var et af de engagementer, der i sidste ende var med til at koste banken livet, da stribevis af investorerne gik konkurs.

»Idéen var at prøve at samle en majoritet, fordi der var nogle bejlere til Mols-Linien. Men så gik det i stå på grund af finanskrisen.Historien har vist her – og i mange andre tilfælde – at hvis man har lidt tålmodighed, retter det sig, og så kommer nogle af de ramte selskaber fint i mål. Men man kan ikke ændre historien, det er gået, som det er gået,« siger Hans Henrik Palm i dag om udsigten til, at Mols-Linien med buddet fra Polaris endelig kan komme væk fra de banker, der blev tvunget til at tage selskabet efter spekulanternes konkurser.

mols

Spekulanternes opkøb i Mols-Linien blev foretaget på et tidspunkt, hvor der blev spekuleret i, om der kunne komme et overtagelsestilbud på rederiet udefra. Scandlines, der dengang var ejet af hhv. den danske og den tyske stat, var sat til salg, og da Scandlines ejede 40 procent af Mols-Linien, var tanken hos investorerne, at køberen af Scandlines også ville byde på Mols-Linien.

Spekulationerne og de nye investortyper i Mols-Linien fik selskabets aktiekurs til at hamre i vejret i 2006-07 og nåede på et tidspunkt over kurs 230 svarende til en markedsværdi tæt på tre mia. kr. Til sammenligning byder Polaris nu kurs 34 svarende til knap 500 mio. kr. for hele selskabet.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen