Berlingske Business

Søfarten laver klimaplan

Søfarten laver klimaplan - 1
Flere miljøorganisationer er ikke tilfredse med IMOs initiativ og mener, at det både er for lidt og for sent. De kræver bindende mål af den kommende FN-klimakonvention, der skal forhandles på plads i København til december. Foto:

FNs søfartsorganisation har vedtaget frivillige forslag, der skal begrænse CO2-udledningen. Men presset vokser på industrien op til klimatopmødet i København. FN kan tage over.

Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) vedtager en række forslag, der skal begrænse søfartens enorme udledning af CO2, som samlet set overgår Tysklands CO2-udslip.

Skibs- og flytrafikken er de eneste sektorer, der ikke er reguleret under Kyoto-protokollen. Men både politikere og miljøorganisationer presser på for at regulere søfarten under FNs kommende klimakonvention på topmødet i København til december, og IMO er nu under hårdt pres for at demonstrere, at branchen selv kan levere resultater.

Delegerede fra omkring 90 lande blev derfor enige om at gå seriøst ind i diskussionen om at indføre enten et kvotesystem eller en global afgift på skibsbrændstof på et møde i London.

Målet er dels at komme med reduktionsmål til topmødet i København i december, dels at nå en konklusion om værktøjerne senest i 2011. Derudover er der enighed om en række frivillige ordninger, der blandt andet omfatter etableringen af et indeks for energieffektivitet i skibe.

Flere miljøorganisationer mener dog, at IMOs initiativ er både for lidt og for sent og kræver nu bindende mål af den kommende klimakonvention.

»Det møder hverken vores krav, eller hvad der er nødvendigt for at beskytte klimaet. Vi opfordrer UNFCCC (klimatopmødet, red.) til at vedtage målsætninger, tidsplan og vejledende principper,« siger Peter Lockley, der er chef for transportpolitikken i Verdensnaturfonden i Storbritannien ifølge Reuters.

Blå sektor er kulsort
Den globale søfart har i udgangspunkt en dårlig sag set med miljøbriller.

Sektoren står for mellem tre og fem pct. af verdens samlede CO2-udledning, og alene A.P. Møller Mærsks samlede flåde på over 1.000 skibe udleder CO2 på niveau med Danmarks samlede udledning.

Samtidig bruger rederierne billigt, men uraffineret brændstof – bunkerolie – der har et ekstremt højt svovlindhold.

I rum sø betyder det mindre, men den kystnære skibstrafik dræber. Beregninger viser således, at de farlige partikler fra skibstrafikken i Øresund hvert år koster 100 københavnere et kortere liv.

Selv om dele af branchen er langt fremme med tekniske løsninger, der både skal spare brændstof og begrænse udledningen af farlige partikler, er der stadig langt igen.

Dansk nøglerolle
Danmark har en hovedrolle i udarbejdelsen af de fremtidige regler for den internationale skibsfart. Ikke blot som vært for klimatopmødet i december, der stadig tydligere fremstår som sidste frist for, at branchen selv finder en løsning.

Hovedrollen kommer også af, at Det Blå Danmark står for cirka ti procent af den samlede, globale skibstrafik, hvilket giver tyngde i forhandlingerne.

A.P. Møller - Mærsk er som markedsleder gået i front med forskning og udvikling, Rederiforeningen og Miljøstyrelsen har indgået et partnerskab om forskning i renere teknologier, og endelig har de danske rederier også indvilliget at støtte miljøminister Connie Hedegaards (K) forslag om en global afgift på bunkerolie.

Netop spørgsmålet om, hvilket værktøjer der skal reducere søfartens udledning, er centralt og endnu uafklaret.

En række EU-lande støtter et kvotehandelssystem, mens Danmark med støtte fra lande uden for EU foreslår en global afgift på den beskidte olie, der samtidig skal finansiere forskning.

Frivilligt at være med
Mens der venter et større slagsmål om, hvilken model der skal regulere søfarten, glæder en af de danske forhandlere sig over det første lille skridt i form af indekset for energieffektivitet – selv om det er frivilligt at tilslutte sig indekset.

»For nogle delegationer er det meget, meget delikat at indføre bindende regler inden klimatopmødet,« siger Christian Breinholdt, direktør i Søfartsstyrelsen.

Spørgsmålet er imidlertid om det er nok med indekset og en køreplan for diskussionen. Selv om IMO har styrket sig selv i kampen for at blive det forum, der træffer afgørelser om søfartens klimaindsats, er det endnu muligt, at nogen lande begynder at lave bilaterale aftaler, der er mere vidtgående.

Sikkert er det i hvert fald, at der kommer en eller anden form for markedsbaseret mekanisme til begrænsning af udledning. Om det så bliver gennem IMO, den nye klimaprotokol eller EU.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen