Berlingske Business

Smedegaard ny formand for dansk containerrederi

Mærsk generalforsamling
A.P. Møller-Mærsk generalforsamling tirsdag d.12. april 2016 i Bella Center i København. Nils Smedegaard Andersen. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016) Foto:

Den tidligere topchef i A.P. Møller-Mærsk bliver ny formand for det aarhusianske containerrederi Unifeeder.

Nils Smedegaard, tidligere topchef for A.P. Møller-Mærsk, bliver ny formand for det danske containerrederi Unifeeder. Han skal nu være med til at udvikle en ny strategi, der blandt andet kan betyde opkøb og ekspansion i hele verden.

Smedegaard er i forvejen formand for Dansk Supermarked og bestyrelsesmedlem i de store globale virksomheder Unilever og BP. Nu bliver han formand i en lidt mindre virksomhed – Unifeeder - som er ejet af den svenske kapitalfond Nordic Capital. Det sker efter flere år, hvor Unifeeder har været under pres, blandt andet pga. de sanktioner, som ramte Rusland for tre år siden.

»Unifeeder er i dag en virksomhed, som klarer sig godt. Det er klart, at når man pludselig mister et stort marked i Rusland, skal virksomheden tilpasses. Men hvis man ser bort fra Rusland, er det en virksomhed, som er vokset støt og jævnt,« siger Smedegaard til Berlingske.

Unifeeder er et af de største europæiske såkaldte feeder-rederier, der sejler med containere fra de store havne i Europa til mindre havne, hvor de store containerskibe ikke kan gå ind.

https://www.b.dk/upload/webred/grafikker/2017/november/Unifeeder-kaemper-med-indtjeningen.png

Rederiet blev i 2013 købt af Nordic Capital. Men Unifeeder, der har hovedkontor i Aarhus, har siden været ramt af faldende indtjening. Det skyldes blandt andet, at fragten til og fra Rusland, der tidligere var et stort forretningsområde for Unifeeder, bremsede op, efter den embargo af fødevarer, der pålagt Rusland efter landet annekterede Krim-halvøen.

Smedegaard kom ind som formand for en virksomhed, som han selv personligt har investeret i gennem den investeringsfond, som Nordic Capital for fire år siden købte Unifeeder til. Han kommer ind i rederiet på et tidspunkt, hvor planerne er mere offensive end i de første år af den svenske fonds ejerskab.

»Nu er virksomheden nået så langt i ejerskabet, at de operationelle problemer er løst, virksomheden kører godt, og der er rationaliseret. Derfor er det naturlig for ejerne at kigge på en videreudvikling af strategien,« siger Smedegaard.

Billede

Han kommer med en erfaring, der blandt andet tæller at være i spidsen for A.P. Møller-Mærsk, som blandt andet ejer Maersk Line, verdens største containerrederi.

»Jeg har erfaringer fra shippingindustrien, men på det felt er Unifeeder rigtig dygtige i forvejen. Opgaven er at udnytte mulighederne for ekspansion og for at forbedre indtjeningen,« siger han om Unifeeder.

Smedegaard siger, at han sammen med ledelsen blandt andet kommer til at kigge på, om det er muligt at vokse uden for kerneområdet i Europa.

»Der kan bliver tale om ekspansion i nye geografier eller opkøb. Det kan være uden for Europa, selvom det er klart, at synergierne vil være størst i Europa,« siger Smedegaard.

Han overtager jobbet som formand efter Jesper Præstensgaard, der tidligere har været operationel direktør i det tyske containerrederi Hapag-Lloyd. Præstensgaard forsætter som næstformand.

Hos Nordic Capital glæder partner Lars Terney sig over, at det er lykkes at få Nils Smedegaard ind som formand.

»Nils er en kæmpekapacitet, der kommer med en fantastisk erfaring, som vi i Unifeeder kommer til at få meget gavn af,« siger Terney.

Han siger, at udsigterne for Unifeeder er lysere end længe. Terney understreger, at de endnu ikke-offentligjorte tal for 2017 vil vise pæn fremgang.

»Unifeeder vokser med mere end 10 pct. organisk og får et betydeligt resultatløft i 2017,« siger Terney.

Generelt voksede Unifeeders marked med 2-3 pct. og derfor vil en organisk vækst på 10 pct. betyde, at det danske rederi vokser 2-3 gange mere end markedet.

Kapitalfonde ejer normalt deres virksomheder i fire til syv år. Men selvom det nu er fire år siden Nordic Capital købte Unifeeder er et salg ikke umiddelbart aktuelt.

»Når den tid kommer, vil en børsnotering være en mulighed. Men et salg til en industriel køber eller til en anden kapitalfond kunne også være en mulighed,« siger Terney.

Unifeeder omsatte i det seneste regnskab for 2016 for godt 3,4 mia. kr. og opnåede en driftsindtjening på 255 mio. kr. Det var et fald på godt 20 mio. kr. fra årret før og på næsten 170 mio. kr. fra før embargoen mod Rusland blev indført i 2014.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen