Berlingske Business

Skynd dig langsomt

Det kan dårligt betale sig at træde hårdt på speederen, når man kører i bytrafik. Man kommer

nemlig ikke meget hurtigere frem ved køre stærkt, end ved at køre roligt og i takt med trafikken.


Mange billister

ser stort på færdselslovens hastighedsbe-grænsninger, når de forsøger at komme hurtigere frem.


Men

kørsel med høj fart bliver ofte hakkende, med mange nedbremsninger og accelerationer.


Derfor er et voldsomt stigende

stressniveau og benzinforbrug det eneste, de hurtige bilis-ter reelt opnår.


- For at komme hurtigt frem i trafikken er

det afgørende, at man følger trafikken og ikke standser for ofte. Hurtig aggre-siv kørsel betyder ofte det stik

modsatte; man speeder op, standser og speeder op igen. Det er en stressende måde at køre på, og man kommer kun

lidt hurtigere frem, end hvis man havde kørt roligt og fulgt med trafikken, siger direktør Thomas B. Thygesen fra firmaet

Fleetwise, der blandt andet underviser erhvervschauffører i fornuftig kørsel.



Større benzinforbrug

Thomas

B. Thygesen henviser til undersøgelser, der både for person- og lastbiler dokumenterer, at hastværk kan være

lastværk, når man sidder bag rattet. Eksempelvis vil aggresiv kørsel i byen betyde, at man kommer tre procent hurtigere

frem, i forhold til normal kørestil, som man lærer den på køreskolerne. Til gengæld vil benzinforbruget

blive øget med hele 34 procent. Den sparede tid synes altså ganske ringe i forhold til den øgede belastning af

miljøet og chaufførens psyke.


- Omvendt kan energi-rigtig kørsel, hvor man kører i højt gear

og ruller med trafikken, få én to procent hurtigere frem og samtidig mindske benzinforbruget med mindst fem procent.




- Man kommer altså næsten ligeså hurtigt frem, men stress og benzinforbrug bliver mindre, konstaterer Thomas

B. Thygesen.



De gode vaner

Han undrer sig over, at der ikke er formelle krav til om undervisning af køreskoleelever

i energirigtig og defensiv kørsel. Ved simpelthen at opflaske nye billister med de gode vaner kunne man håbe, at folks

kørsel blev mere fornuftig.


Mod det håb taler, at så snart folk har fået deres kørekort og kommer

ud i trafikken på egen hånd, glemmer de alt, hvad de lærte i køreskolen. Og mange tillægger sig lynhurtigt

dårlige vaner.


- Køreskolerne har megen fokus på, at lære eleverne at køre fornuftigt.


-

Men vi ved også, at effekten af den undervisning forsvinder, kort efter at folk er færdige med køreskolen. Før

vi får videnskabelig dokumentation for, at kurser vil have vedvarende effekt, er vi imod at gøre dem obligatoriske.


-

Det vil jo bare gøre kørekort endnu dyrere, siger direktør Gert Aagren-Svendsen, Dansk Kørelærer-Union.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen