Berlingske Business

Skandale koster DSB 725 mio. kr.

pix-dsb-pm
Overskrift
DSB-toppen måtte torsdag bøje nakken og fortælle, at kystbaneskandalen bliver meget dyr. I midten ses bestyrelsesformand Mogens Granborg, til højre den nu afgående adm. direktør Klaus Pedersen. Foto:
pix-dsbÅrsregnskabet fra DSB fremlægges
Overskrift
Klaus Pedersen, konstitueret adm. direktør for DSB. Han forlader posten i efteråret. Foto:
 

DSB hensætter 725 millioner kr. til tab på DSBFirst-skandalen. Dermed ender selskabet med et blodrødt underskud i 2010 på en halv milliard. Den midlertidige direktør forlader posten. (Opdateret kl. 09:55)

Den konstituerede administrerende direktør i DSB, Klaus Pedersen, har opsagt sit job. Han fortsætter dog i stillingen indtil efteråret. Det oplyser DSB i forbindelse med fremlæggelsen af et revideret og blodrødt 2010-regnskab.

DSB har nedjusteret sit resultat i årsregnskabet for 2010 med 725 millioner kroner. Efter nedjusteringen kommer DSB ud af 2010 med et underskud på 551 millioner kroner i modsætning til det oprindelige overskud på 173 millioner kroner, som blev meldt ud i forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet den 18. marts 2011.

Læs også: Ekspert: Skatteborgerne står med aben

Det nedjusterede resultat skyldes nedskrivninger og hensættelser med henblik på at kunne imødegå eventuelle tab på trafikkontrakter, tilbagebetalingskrav i forbindelse med statsstøtte m.v.

Nedskrivningerne og hensættelserne er foretaget dels på baggrund af Kammeradvokatens vurdering omkring statsstøtte i forhold til den løbende mellemregning mellem DSB og DSBFirst samt den anvendte rentesats, dels på baggrund af en foreløbig analyse af den økonomiske situation i DSBFirst Øresund.

"Det er totalt uacceptable tab for DSB. Desuden er det uacceptable, at den direktionen ikke var opmærksomme på problemet. Derfor skal forløbet undersøges nærmere,  men det er svært at sige, hvilke konsekvenser det vil få," siger DSB's bestyrelsesformand, Mogens Granborg, og fortsætter:


Læs også: DSB kører Kystbanen, hvis DSBFirst stopper

"DSB og i særdeleshed DSBFirst er i en meget alvorlig situation, og vi kan naturligvis ikke sidde overhørigt, når Kammeradvokaten mener, at der kan have været tale om ulovlig statsstøtte mellem DSB og DSBFirst. Vi vil nu arbejde videre med en løsning på den aktuelle situation."

DSB og Transportministeriet har igangsat en række undersøgelser og analyser af både økonomien i DSBFirst, af forholdene omkring Helgoland samt nye regler for alle former for samhandel i DSB. DSB er allerede gået i gang med forhandlinger med DSBFirst' ejere og partnere, fortæller Klaus Pedersen, konstitueret administrerende direktør i DSB.

Se billederne: Persongalleriet bag DSB

"Vi er i fuld gang med en kulegravning af DSBFirst' økonomi samt en revision af forretningsplanen. Sammen med trafikudbyderne vil vi tillige drøfte en mere holdbar fremadrettet model for trafikken på Kystbanen og på den svenske side af Øresundstrafikken," siger Klaus Pedersen, der påpeger, at der indtil nu ikke er nogen konkursbegæring på vej i DSBFirst, og at der især er behov for at få styr på DSB's udenlandske forretninger .

Læs portrættet: Klaus Pedersen skal holde DSB på sporet


Søgeprocessen efter en ny administrerende direktør for DSB er i fuld gang, og bestyrelsen forventer at have en ny kandidat klar i løbet af sommeren.

Konstitueret administrerende direktør Klaus Pedersen har opsagt sit job for at tiltræde et nyt job i løbet af efteråret.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen