Berlingske Business

Shipping kræver penge på kistebunden

13BUStorm.jpg
ARKIVFOTO

Shipping kræver dybe lommer og masser af kapital. Men så er der også enorme milliardfortjenester at gøre.

Der er to meget forskelligartede historier at fortælle om Det Blå Danmark, shipping, netop nu.

Først den gode historie. Skibsfartens valutaindsejling brager frem og rundede 200 mia. kr. danske kroner i 2014. Med en fortsat stigende dollar kan det ventes at nå nye rekorder i 2015. Der er tale om bruttotal, idet rederierne selvfølgelig også har en række omkostninger, herunder først og fremmest bunkersolie til skibene, men samlet set er der tale om en succeshistorie.

Og så den mindre gode historie. Flere af de store danske rederier bløder på bundlinjen. Med underskud på underskud år efter år udhules kapitalgrundlaget, og dermed evnen til at tænke langsigtet i krisetider. Danske rederier har igennem årtier været kendetegnet ikke bare ved evnen til at få varerne frem til tiden, men samtidig også med evnen til godt købmandsskab. Nemlig at købe skibe eller investere i nye skibe, når markedet er i bund, når det ser sortest ud for rater og volumen. Jo billigere rederierne kan få nye skibe ind til, jo større er chancen for for at få fuldt udbytte af det næste opsving. Skibsfarten er mere cyklisk end de fleste andre erhverv.

Skibsfart er en særdeles kapitalintensiv branche, og derfor giver det mening at have penge på kistebunden. Det giver økonomisk frihed, men også mulighed for at investere, mens gældsplagede konkurrenter bløder. Det skal selvfølgelig med, at der er ganske stor forskel på at være i bulk (tørlast), i tank eller i containermarkedet. Fælles for alle områder er dog, at der er enorme op- og nedture.

To af landets største rederier har hver sin historie at fortælle. Selv om de begge to har tabt milliarder og atter milliarder de senere år. Rederierne D/S Torm og D/S Norden.

Torm logo

Torm er den velkendte historie om et rederi, der for år tilbage blev udsultet og udpint af sine ejere, arbejdede på et papirstyndt kapitalgrundlag, og som var så tæt på at dø som overhovedet muligt. Torm overlevede, men kun fordi bankerne afskrev milliarder af kroner på den alt for store gæld. En konkurs ville have kostet endnu mere for bankerne. Torm er blevet rekonstrueret, nu med en lavere gæld, og med en vis optimisme på tankmarkedet kan Torm igen være på vej frem.

Norden som primært gør det i tørlast, og noget i tank, har samlet set over de seneste fem år har tabt tre mia. kr. på bundlinjen. Den store forskel til Torm er, at Norden er så velpolstret, at rederiet selv har kunnet håndtere de voldsomme fald i fragtraterne. Ratefaldene skyldes især nedgangen i væksten i Kina og dermed nedgang i importen til Kina. Norden havde for fem år siden en overnormal soliditet på 89 procent. Den er nu reduceret til 64, og dermed er Norden fortsat rent kapitalmæssigt et meget sundt selskab. Norden har således kunnet absorbere driftstabene og også kunnet absorbere de deraf følgende fald i markedsværdierne på skibe. Mens de venter på en vending i markedet.

Et tredje rederi, der bløder, er J. Lauritzen. Et af de største i verden i sine velmagtsdage, i dag en skygge af sig selv med en dundrende, konstant dårlig økonomi. Ligesom Torm med en gældsbyrde for nogle år siden, som var ved at tage livet af det gamle erhvervsklenodie. Der er taget mange forkerte beslutninger i J. Lauritzen, ledelsens timing for store milliardinvesteringer har mildest talt ikke været optimal.

Det netop offentliggjorte regnskab for første kvartal 2015 viste et underskud i underkanten af 200 mio. kr. Soliditeten er fortsat ganske habile 47 procent. Pengene fosser ikke længere så voldsomt ud af kassen, fordi J. Lauritzen har fået nedbragt gælden. Men nogen solstrålehistorie er J. Lauritzen langtfra. J. Lauritzen er primært i tørlastmarkedet, som i disse år er een lang klagesang, og kommer der ikke snart en vending, kan det blive kritisk for rederiet og dets ejer Lauritzen Fondet. Denne fond har ikke meget at stå i mod med.

Den væsentligste bidragsyder til Det Blå Danmark er dog containerrederiet Maersk Line, verdens største på sit felt. Også containerraterne har været og er stadig pressede. Ikke desto mindre er det lykkedes for skibsreder Søren Skou og hans folk at vende økonomien, så Maersk Line i dag ventes at kunne fremlægge det bedste regnskab nogensinde. Et overskud for blot et enkelt kvartal på over fem mia. kr.

Stram, effektiv omkostningsstyring og nedskæringer er en af grundene til, at Maersk Line i disse år lyser op. Og at rederiet har fået grønt lys fra Mærsk-ledelsen til at investere endnu et antal milliarder i nye megaskibe, som efter de foreløbige bulletiner skal være så store, at Maersk Line kan tilbageerobre placeringen som rederiet med verdens største containerskibe.

A.P. Møller-Mærsk opjusterer forventninger

Maersk Line har haft en fordel af dybe lommer og kapital fra A.P. Møller - Mærsk-konglomeratet. Man kan i en stille stund dog undre sig over, at der har været så meget fedt i Maersk Line at skære væk og dermed mulighed for at opnå så voldsomme effektiviseringer.

Det burde næppe være nogen nyhed, og da især ikke for shippingfolk. Men hvis man skal kunne begå sig i den globale shippingverden er det et krav at have en meget stærk kapitalbase at stå i mod med. Det giver økonomisk frihed, og muligheden for at slå til med nye investeringer på de mest optimale tidspunkter. Pengene og profitmulighederne er enorme i shipping, men succes kan ændre sig fiasko fra det ene år til det andet.

Det skal med, at dansk shipping er meget mere end de ovennævnte rederier. Blandt andet det fusionerede Thorco, som er smeltet sammen af det tidligere Clipper Projects og Thorco Shipping, ligsom også Clipper Group hører til blandt de store.

Trods optur og nedtur, udfald og frafald hører Danmark fortsat til blandt verdens største søfartsnationer.

LIBYA-SECURITY/

 

 

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen