Berlingske Business
BREAKINGDansk biotekfirma skal på børsen -  vil sælge aktier for 600 millioner

Selvkørende biler kan ramme de danske veje til sommer

24BUSSelvk-rende---n-sten--.jpg
Michael Schultz Pedersens Produktspecialist Mercedes-Benz Personbiler i Danmark.

Folketinget er i gang med at behandle et lovforslag om at tillade forsøg med selvkørende motorkøretøjer. Teknologien er udbredt, men fagfolk og forskere peger på flere udfordringer og dilemmaer.

Vi har placeret os i en Mercedes-Benz E400 4matic. Det er der egentlig ikke noget videre specielt i. Ud over at styre­systemet »Førerassistentpakke«, der er inkorporeret i den tyske bil, gør, at den er delvist selvstyrende.

Michael Schultz Pedersen, der er product og planning manager hos Mercedes-Benz, bruger knap sine hænder. Og når han skal skifte vejbane på motorvejen, kræver det kun et blink med sidelygterne. Så skifter den. Og kører bilen foran langsommere, bremser Mercedesen selv op. Men den kræver også, at man har hænderne på rettet. Den vil vide, om man er i live, ellers sender den advarselssignaler og -lyde.

09BUSSelvk-rende-Voldsom-Vo.jpg

I går var der politiske drøftelser på Christians­borg. Transportminister Ole Birk Olesens (LA) forslag om at tillade forsøg med selvkørende motorkøretøjer skal i anden­behandling i løbet af foråret. Det er blandt andet derfor, at Berlingske Business er taget til konference hos Cowi i Lyngby, hvor fagfolk og eksperter er samlet for at tale om den nye teknologi. For teknologien er her på sin vis allerede.

Den selvkørende bus Olli, der er 3D-printet og kan medtage 12 mennesker, vil Vesthimmerlands Kommune indføre, selvom en aftale med importfirmaet Autonomous Mobility, ikke er lukket endnu. Arriva erklærede sidste efterår, at førerløse busser også er en del af deres fremtid, ligesom de automatiserede køretøjer allerede færdes i bystaten Singapore i taxi-form.

Selvkørende biler bliver inddelt i niveauer efter, hvor automatiserede de er. Niveauerne spænder fra 0 til 5, hvor fem er helt selv­kørende. Lovforslaget, der behandles, vil åbne for forsøg op til niveau fire. Denne bil er niveau to ligesom andre automatiserede biler eller busser i Danmark, da højere teknologi ikke er lovligt. Ifølge Michael Schultz Pedersen har bilfirmaet teknologien klar til endnu mere automatiserede køretøjer.

Fri bane i Nevada

I USA er selvkørende biler i niveau tre tilladt i alle stater. I Nevada er det sågar lovligt at køre i en niveau fem bil. Her er føreren over­flødig. Til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark er for langsomme til at lovgive efter den ny teknologi, siger Michael Schultz Pedersen:

»Jeg tror, det er et spørgsmål for EU. For hvad hvis man har en fuldautomatiseret bil i Danmark og skal krydse grænsen til et land med anden lovgivning? Derudover er der en helt masse etiske og juridiske spørgsmål, der skal tages stilling til først; hvordan skal bilen reagere, hvis der hopper to mennesker ud foran den? Hvem skal den undvige, eller skal den ofre bilen og dermed passagererne?« spørger han.

JBSG

»Og så er blandingen mellem konventionel trafik kontra den selvkørende et af helt store emner, som skal diskuteres færdig. Jeg har set steder uden for storbyer, hvor man så at sige deler vejnettet op, så der kører selvkørende biler på nogle veje og konventionelle på andre. Men det er klart, at de første selvkørende biler, der kommer på vejene, højst skal ligge på niveau fire, da føreren skal have mulighed for at gå ind og styre bilen,« siger Michael Schultz Pedersen.

Niveau fire defineres som »høj automatisering«.

19BILHEDR-131537.jpg

Stort potentiale

Der er generelt bred enighed blandt forskere og fagfolk om, at den kunstige intelligens, der en dag sandsynligvis kommer til at flyde på vejene, er positiv. Det mener også Mette Møller, der er seniorforsker på Danmarks Tekniske Universitet. Hun har blandt andet forsket i sikkerhed i trafikken og taler på konferencen om netop dette emne med selvkørende biler in mente.

»I princippet kan man sige, at der er et stort potentiale i at minimere menneskelige fejl med de nye teknologier. Der er dog et men, for der er mange ting, vi ikke ved endnu. Jeg tror, at specielt overgangsfasen kan blive besværlig, og her rejser sig et par spørgsmål: Hvad hvis en fodgænger går ud foran en automatiseret bil i den tro, at de stopper ved fodovergangen? Hvad hvis folk overlader alt for meget tillid til bilen som bilister og ikke er opmærksomme i trafikken? Hvordan skal almindelige bilister forholde sig til de selvkørende biler, som blandt andet kan køre meget tættere på hinanden på motorvejene?« spørger han.

Storbytrængsel løses ikke

Michael Knørr Skov, der er vice president for rådgivningsfirmaet Cowi og har en baggrund som ingeniør, mener, at de førerløse biler er en positiv opfindelse, når det kommer til sikker­hed i trafikken. Men han siger også, at vi skal være påpasselige med at tro, de løser trængselsproblemerne omkring de store byer.

Billede

»Når vi en dag får adgang til førerløse biler, åbner det potentielt for, at flere private, der ikke før kunne transportere sig selv, får adgang til netop det. Eksempelvis handicappede og måske folk uden kørekort. Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at investere i offentlig transport, så vejene ikke bliver endnu mere pressede på kapacitet,« siger han.

Lovforslaget om at tillade forsøg med de førerløse biler ventes at blive vedtaget, så det kan træde i kraft omkring 1. juli.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen