Berlingske Business

SAS-udflytning: SF kalder transportministeren i samråd

KHSF
Beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, vil have transportministeren i samråd om arbejdsvilkårene i luftfartsbranchen. Foto:

Manglende politisk handling er hovedårsagen til, at SAS nu må åbne baser i udlandet, mener SF, der nu vil have transportminister Ole Birk Olesen i samråd for at høre, hvor et længe ventet arbejde om arbejdsvilkår i luftfarts-branchen bliver af.

SAS har i dag har ud, at man vil åbne to udenlandske baser og operere dem fra et irsk datterselskab, og det får nu SF til at kalde transportminister Ole Birk Olesen i samråd om arbejdsbetingelserne i luftfartsbranchen.

»Jeg kan godt forstå, at SAS står med ryggen mod muren. Der er nogle umulige konkurrencevilkår i branchen, som har tvunget et seriøst selskab til at tage metoder i brug, som dybest set ikke burde eksistere,« siger beskæftigelsesordfører hos SF, Karsten Hønge.

Medie: SAS opretter baser i Spanien og England

I Transportministeriet har der gennem længere tid pågået et arbejde med at se på rammevilkårene for luftfartsselskaber i Danmark og i Europa, den såkaldte »Lex Luftfart«. Tidligere transportminister Hans Chr. Schmidt var dybt involveret i dette arbejde, fortæller Berlingskes kilder, men det er uklart, hvor arbejdet står, efter ministerposten er skiftet fra Venstre til LAs Ole Birk Olesen.

»Det er også på grund af det, at jeg nu har indkaldt Ole Birk til et samråd i transportudvalget for at høre, hvordan vi kommer ud af de håbløse konkurrencevilkår, som er i branchen.«

RG

Staten ejer fortsat 14 procent af SAS og er dermed en af de fire bærende aktionærer sammen med den svenske og norske stat og Wallenberg-familien. Selvom SF er kritisk over for SAS' planer, så lægger Karsten Hønge dog ikke umiddelbart op til, at Staten skal bruge sin indflydelse i SAS til helt at blokere for oprettelsen af de to baser i udlandet.

»Uanset, hvad vi siger til SAS, så er der nogle konkurrencevilkår, som vi ikke er herre over. Vi er nødt til at tage magten over markedet, og det kan vi ikke gøre fra Danmarks side alene. Det er et rigtig godt eksempel på, at EU skulle kunne løfte opgaven,« siger Karsten Hønge. »Frygten er mere, at SAS kommer til at lukke. Det er mere det, der er vores problem, fordi konkurrencevilkårene er håbløse. Jeg synes, det er en dårlig strategi for firmaet på længere sigt, og vi må som ejere af SAS sige, at det her kun må fylde en meget lille del, og det fylder heldigvis ikke så meget i SAS lige nu.«

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen