Berlingske Business

SAS tør igen tænke stort

rickard
Svenske Rickard Gustafson har oplevet lidt af et stormvejr, siden han overtog jobbet som øverste chef for SAS i begyndelsen af 2011. Nærmest fra dag ét har livet som SAS-boss budt på kampe med banker, ejere og med- arbejdere, og nu – hvor selskabet endelig ser ud til at have fundet kursen – trues luftfarten af en voldsom priskrig. Foto:

SAS har rejst sig fra dødslejet og det seneste år gennemført en omfattende redningsplan. Den økonomiske medicin ser ud til at virke, men for at overleve de kommende år er SAS nødt til at tænke offensivt og tage kampen op mod aggressive konkurrenter.

For et selskab, der i 1970erne var på toppen af verden, er vilkårene for såvel de ansatte som ledelsen i SAS blevet ganske mådeholdende. Selskabets årelange kamp med omkostningerne præger også de spartanske ledelses-lokaler ved Arlanda-lufthavnen i Stockholm.

»Ja, du må altså nøjes med kaffe i en plastikkop,« siger topchef Rickard Gustafson med et smil og studerer plastikkoppen kort, inden han sænker kaffen.

Udsigten fra mødelokalet, hvor SAS-bossen tager imod, er også beskeden. En stor parkeringsplads, hvorfra der kører gule busser ind til selve lufthavnens terminaler. Det triste novembervejr med en temperatur på sølle fire grader og et tungt skydække over Stockholm er der heller ingen opmuntring at hente i. Men Gustafson smiler alligevel. Man er ikke i tvivl om, at både han og SAS har det bedre end for et år siden, hvor selskabet på et hængende hår undgik konkursen i sidste øjeblik.

»Vi er kommet så langt det seneste år, som jeg turde håbe på for et år siden. Vi har leveret på vores store program, og på nogle områder er vi endda lidt foran planerne. Det har skabt en platform, hvor vi nu kan tænke offensivt og investere i fremtiden med nye fly og nye produkter til kunderne.«

SAS_md80_Businesss

For et år siden havde Rickard Gustafson noget sværere ved at finde smilet frem. SAS havde i månedsvis kæmpet for at få regeringerne i de tre skandinaviske lande og SAS’ otte banker til at forlænge livsvigtige milliardkreditter. Men da den store redningsplan skulle præsenteres sammen med kvartalsregnskabet den 8. november 2012, var en aftale stadig ikke kommet endeligt på plads.

Regnskabet og præsentationen af redningsplanen måtte udskydes fire dage, inden regeringer, banker og embedsmænd i EU gav grønt lys til, at SAS-ledelsen kunne forsøge at overbevise det flyvende personale om nødvendigheden af nye og kraftigt forringede overenskomster.

Acceptér eller SAS går konkurs, var beskeden fra Gustafson. Der var med andre ord ikke tale om reelle forhandlinger, men et diktat fra ledelsen, som medarbejderne under hårdt pres til sidst accepterede. Og det er fortsat ikke glemt. Tilliden mellem ledelsen og medarbejderne er fortsat under genopbygning.

Rickard Gustafson lægger da heller ikke skjul på, at der var mørke momenter under sidste års meget vanskelige forhandlinger med banker, regeringerne og så det flyvende personale. Mens der stadig er et stort arbejde at gøre i forhold til medarbejderne, glæder han sig over, at planen har haft så god en effekt på økonomien, at den løbende dialog med bankerne i dag er »normaliseret«.

klaus ren

Redningsplanen viste da også en tydelig effekt i det seneste regnskab for sommerkvartalet. Et regnskab, der på mange måder var det bedste, SAS har leveret i årevis med et kvartalsoverskud før skat på en lille milliard kroner. Dermed regner SAS med at kunne levere det første overskud på årsbasis i mange år i regnskabsåret 2012/13, der sluttede med udgangen af oktober.

Den økonomiske bedring har også medført, at SAS igen kan låne penge ved at sælge obligationer på finansmarkedet. Men det koster kassen. SAS betaler i øjeblikket ni procent i rente, og det skal sænkes, hvis SAS skal være flyvedygtigt. Det er nemlig afgørende, at SAS kan skaffe finansiering på finansmarkedet, så afhængigheden af bankerne mindskes.

»Det er dyrt at være fattig. Men det er et problem med den kreditværdighed, vi har. Der er kun én ting at gøre, nemlig at levere stabilt gode regnskaber, og ét kvartal gør det ikke. Bankerne og bestyrelsen er tilfredse med, at vi har leveret på programmet, men der er fortsat et stort arbejde at gøre, før vi når vores mål om en overskudsgrad på otte procent i 2015.«

Han er dog overbevist om, at SAS har fundet den rigtige kur.

»Vi har øget produktiviteten og investeret i nye produkter, og vi har meget dygtige medarbejdere, som er afgørende for, at vi kan levere de nødvendige resultater.«

pix-cau

Netop medarbejderne har været igennem et hårdt år og har slugt store kameler med øget arbejdstid, dårligere vagtskemaer og lavere løn. Nødvendigt for SAS’ overlevelse, fastholder Gustafson. Men han ved også, at han står i gæld til medarbejderne på tillidskontoen.

»Vi har været igennem en turbulent periode. Der har været frustrationer og hårde udmeldinger, men jeg synes også, at der er en fælles forståelse af og god dialog om, at det var nødvendigt. Vi har stadig meget at gøre for at genoprette tilliden. Det er et løbende arbejde, og vi arbejder intensivt for at komme videre.«

Med de nye overenskomster har SAS taget et afgørende skridt, der har løftet selskabets konkurrencedygtighed tæt på konkurrenternes niveau. Men der vil også de kommende år skulle effektiviseres og spares yderligere. Rickard Gustafson lægger ikke umiddelbart op til nye store fyringsrunder, men tror, at selskabet kan komme langt ved at forenkle processer og procedurer.

»Luftfart er en industri med lave indtjeningsgrader. Sådan vil det fortsat være, og derfor er vi hele tiden nødt til at forbedre effektiviteten. Vi kan komme langt ved at gøre tingene mere enkelt og gennemtænke processerne.«

Et eksempel er arbejdet med at løfte det vigtige konkurrenceparameter: fly til tiden.

»Det kræver, at vi tænker tværfunktionelt og involverer alle elementer i processen. Der er utroligt mange funktioner, som skal tænkes ind i den proces. Det handler også om at nedbryde hierarkier og vaner. SAS har været en meget opdelt organisation i forhold til funktioner, og det har gjort selskabet for komplekst.«

pix-flypris

At luftfartsindustrien er hårdt presset, er blevet bekræftet i de forgangne uger. Trafiktallene for oktober viser, at SAS både har sværere ved at fylde flyene op og opnå acceptable billetpriser. Begge dele er en direkte konsekvens af en skærpet konkurrencesituation.

Det hastigt ekspanderende lavprisselskab Ryanair måtte i sit regnskab nedjustere forventningerne for anden gang inden for få måneder på grund af forventet hård konkurrence det kommende halve år. Og et traditionsrigt selskab som tyske Lufthansa har også meldt om en stor tilbagegang.

»Det er en svær situation i branchen, og verdensøkonomien har ikke givet medvind endnu. Vi er nødt til at sikre, at kunderne oplever den rette balance mellem pris og kvalitet. Vi har et meget stærkt varemærke, men man må aldrig tage sine kunder for givet. Vi skal levere et produkt med de mange afgange, som kunderne vil have, også selv om vi så skal flyve på nogle ruter, der i perioder kan give underskud, men er strategiske og bidrager til samlet lønsomhed.«

SAS vil derfor eksempelvis altid have mange daglige afgange til og fra London, selv om konkurrencen er benhård på den rute. Overordnet set vil SAS åbne flere ruter, end der bliver lukket, så selskabet kan fastholde sin position som størst til og fra Skandinavien. En årlig vækst i kapaciteten på 25-30 procent, som den aggressive rival Norwegian har, skal man dog ikke vente.

»Der er ingen tydelig sammenhæng mellem størrelse og indtjening, men man er nødt til at have en vis størrelse for at have det rette udbud til kunderne. Vi vil fortsat vokse i takt med markedsvæksten på en fire-fem procent om året.«

Norwegian har nu også kastet sig over langdistanceflyvninger over Atlanten og til Asien, og de gamle traditionsrige, europæiske giganter som Lufthansa, Air France-KLM og British Airways-Iberia satser også mere og mere på de lange flyvninger. Så der er konkurrencen meget intens i øjeblikket.

»Vi vil gerne vokse både på vores lange og korte distancer. Og når vi får nye fly, får vi også nye muligheder. De lange distancer er centrale for os, fordi de er vigtige for det samlede produkt til kunderne. Men Skandinavien og Europa er og bliver kernen i SAS. I dag er de kortere distancer omkring 70 procent af vores forretning, og sådan vil det også være i fremtiden.«

Et led i den skærpede konkurrence er, at eksempelvis Norwegian bruger baser i Thailand til at sikre billigere arbejdskraft. Det har skabt lidt af en storm i såvel Norge som USA, hvor politikere og fagforeninger raser over metoden. Og hos SAS tøver Rickard Gustafson heller ikke med at kræve klare regler for alle. Han udelukker, at SAS vil bruge samme fidus.

»Vi er stolte over at være et skandinavisk selskab med ansatte, der bor og betaler skat i Skandinavien. Andres brug af baser i udlandet er en gråzone, og det bekymrer mig. Vi ser meget gerne fælles EU-regler på området, og jeg noterer mig et større politisk fokus på det.«

sas

Den benhårde konkurrence betyder ifølge SAS-bossen også, at der før eller siden må komme en bølge af fusioner og opkøb i europæisk luftfart.

»Konsolideringen vil også ramme Europa på et tidspunkt, men det er svært at sige hvornår. Jeg tror dog ikke, at den bliver så omfattende, at der kun vil være tre store selskaber tilbage i Europa. Kunderne vil have stærke lokale spillere, der tager udgangspunkt i de lokale behov, eksempelvis som vi gør i Skandinavien.«

Gustafson er da også sikker på, at SAS fortsat vil eksistere om mange år, selv om de skandinaviske regeringer har meldt ud, at de er klar til at sælge deres aktieposter på samlet 50 procent af SAS til den rette pris.

»Der er også noget, der hedder SAS om fem år og også længere ud i fremtiden end det. Men hvad der sker med ejerkredsen, ved jeg ikke. Det vigtige for mig er, at vi får skabt et stærkt SAS, der tjener gode penge ved at levere de bedste produkter til kunderne.«

For at komme helt i mål med den plan, kan Gustafson og SAS godt bruge lidt medvind fra en bedre verdensøkonomi. Egne tiltag kan bringe SAS godt på vej, men spørgsmålet er, om SAS på den lange bane ikke vil stå stærkere som en del af et større selskab, nu hvor de skandinaviske hovedaktionærer har meldt klart ud, at de under ingen omstændigheder vil skyde mere frisk kapital i SAS.

Luftfarten bliver med jævne mellemrum ramt af uforudsete hændelser som f.eks. askeskyer og epidemier, der kan være uhyre dyre bekendtskaber for industrien. I luftfartsverdenen forventer de fleste derfor stadigt større spillere, og tyske Lufthansa er favoritten til en dag at overtage SAS.

Lufthansa var også uhyre tæt på at overtage SAS før finanskrisen – prisen var sågar aftalt til ti milliarder svenske kroner – og selskaberne har i årevis haft et tæt samarbejde. Men den tyske luftfartskæmpe har de seneste år haft rigeligt at se til med at få styr på opkøbene Swiss og Austrian og derfor været afvisende over for et køb af SAS. Retorikken er dog blødt op på det seneste, så det virker ikke længere helt så fjern en idé som for bare et år siden.

Skulle det ske en dag, vil SAS dog utvivlsomt blive fastholdt som et selvstændigt varemærke med fortsat fokus på de rejselystne skandinaver. I øjeblikket har Lufthansa dog rigeligt af egne økonomiske udfordringer at slås med, og Lufthansa vil sandsynligvis vente på, at Rickard Gustafson lever op til planerne om at skabe en overskudsgrad på otte procent, så overskuddet i SAS skal tælles i milliarder. Men kan Gustafson og SAS nå målsætningen om et milliardoverskud i 2015, burde der også kunne findes en køber til regeringernes aktieposter.

Først venter dog en kold tid med benhård konkurrence, hvor kampen om kunderne bliver brutal. Det kræver ikke så lidt endda at tjene penge i sådan et miljø, og selv om humøret er opadgående hos SAS, er det utvivlsomt for tidligt at skifte plastikkopperne ud med fint porcelæn.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen