Berlingske Business

SAS satser på ferieruter

SAS
Ferierejsende får flere destinationer at vælge imellem med SAS' nye feriesatsning. Foto:

Med 12 nye ferieruter fra Danmark til sommer skruer SAS op for sommertrafikken og satser på fritidsrejsende. For første gang tilbyder SAS ferierejser fra jyske lufthavne.

De seneste år har SAS skruet op for antallet af feriedestinationer fra Skandinavien, og næste sommer kan rejsende fra Danmark flyve med SAS på sommerferie med 12 nye ruter. Samtidig flyver selskabet for første gang direkte fra Jylland til feriedestinationer. 

Det er nye fly, billigere overenskomster og en mere effektiv drift, der ifølge Joakim Landholm, SAS' koncerndirektør med ansvar for ruteudvikling, gør det muligt for SAS at tage kampen op mod lavprisselskaber.

»Det forgangne år er vi lykkedes med at forbedre vores konkurrenceevne og øge produktiviteten, og det betyder, at vi kan lægge meget mere ind i vores sommerprogram og åbne mange nye ruter til glæde for vores kunder,« siger Joakim Landholm i en pressemeddelelse.

Fra Københavns Lufthavn åbner SAS seks nye ruter til Pisa og Napoli i Italien, Faro i Portugal, Chania på Kreta samt Bastia på Korsika og Montpellier i Sydfrankrig.

Ud over seks nye ruter kan rejsende fra Københavns Lufthavn også rejse med SAS til fem populære destinationer fra sidste års trafikprogram. SAS genåbner sommerruterne fra København til Pula i Kroatien, Thessaloniki i Grækenland, Palermo i Italien, Biarritz i Sydfrankrig og Gazipasa i Tyrkiet.

Den største satsning sker dermed fra København, men SAS går med ferieruter fra Billund Lufthavn og Aalborg Lufthavn også ind på et nyt område, hvor de hidtil har været mere eller mindre usynlige. Det er nemlig første gang, selskabet flyver til feriedestinationer direkte fra jyske lufthavne.

Rejsende fra Billund får direkte afgange til Alanya Gazipasa i Tyrkiet og Split i Kroatien samt Nice i Sydfrankrig og Bergen i Norge.

»Vi har oplevet en stigende efterspørgsel fra kunderne omkring de to store jyske lufthavne. Det vil vi gerne udvikle. I sommer kom vi med direkte ruter mellem de skandinaviske storbyer og blandt andet Stockholm, og vi har erfaret, at der også er grundlag for at tilbyde direkte ruter til populære feriedestinationer,« siger Joakim Landholm.

De 12 nye ruter er en del af nyhederne i SAS' sommertrafikprogram 2014. Samlet set åbner SAS mere end 40 nye ruter i 2014.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen