Berlingske Business

SAS kører sit eget løb

pix-sas
Foto:

Det kan godt være, at SAS halter efter alle konkurrenterne, der i øjeblikket profiterer af et marked på vej fremad. Men SAS har en mission, vurderer luftfartsanalytiker.

"Ingen panik, vi holder os til planen".

Nogenlunde sådan lyder chefernes gjalden på SAS' kontorer i dag. For selvom luftfartsbranchen - undtagen SAS - efter en lang periode i krisens tegn endelig ser ud til at være på vej mod bedre tider, så ryster de ikke på hånden i traditionsbundne nordiske flyselskab, vurderer Sydbanks luftfartsanalytiker Jacob Pedersen.

Læs også: Norwegian-satsning truer SAS

"Min fornemmelse er, at de er godt tilfredse i SAS i øjeblikket. De kan øjne et niveau, hvor de begynder at tjene penge igen, og det er første gang i meget lang tid. Og samtidig alfa omega. Så de vil arbejde benhårdt videre med spareprogrammet Core SAS," siger Jacob Pedersen.

Pres på SAS

Det er dog ingen hemmelighed, at der ikke skal gå alt for lang tid, før SAS når i mål med Core SAS. Ellers kan konkurrenter som Norwegian og Cimber Sterling profiterer så meget af et opadgående marked, at SAS mister for meget terræn.

"Det er jo klart, at SAS skal op i omdrejninger, for jo længere der går, jo længere tid har konkurrenterne til at bygge et fundament. Og det lægger da et pres på SAS, men det vigtigste for dem er at finde tilbage til kernen," siger Jacob Pedersen.

Læs også: SAS får klask i luftkrig om kunder

Han forventer, at SAS i 2011 vil have etableret en rentabel model, så flyselskabet ikke længere flyver med underskud.

"Og til den tid kan al snak om konsolidering og opkøb fra Lufthansa måske være forbi. Jeg stiller mig selv spørgmålet, om ikke SAS' selvstændighedstrang stiger markant, hvis de igen begynder at tjene penge. Så er det ikke sikkert, de har lyst til at indgå i en større sammenhæng," siger Jacob Pedersen.

Swift lille trussel


Til oktober åbner discountterminalen Swift i Københavns Lufthavn, og når det sker, vil presset uundgåeligt stige på SAS.

Læs også: SAS' trafiktal skuffer i mildere marked

"Men der er andre selskaber, der bliver hårdere ramt af Swift. Hvis Ryanair kommer ind, vil de ikke konkurrere direkte med SAS, da de to selskaber har vidt forskellige kundetyper," siger Jacob Pedersen.

SAS skuffede markant for nylig med en stigning på svage 0,4 procent i passagertrafikken. Det var langt dårligere end både de nærmeste konkurrenter Norwegian, Finnair og Cimber Sterling. Men også langt værre end for eksempel Air France-KLM.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen