Berlingske Business

SAS i flirt med Air France-KLM

SAS har angiveligt kontaktet den europæiske luftfartskæmpe Air France-KLM om en sammenlægning. Analytiker mener dog, at Lufthansa stadig er bedste bud på køber.

Det skandinaviske luftfartsselskab SAS er angiveligt i ny flirt med stort europæisk luftfartsselskab. Denne gang er det Air France-KLM, der efter at være blevet kontaktet af det skandinaviske selskab er gået i gang med at undersøge muligheden for en sammenlægning. Det fortæller kilder til det franske dagblad La Tribune.

Air France-KLM har netop i denne uge købt sig ind i italienske Alitalia, derfor er analytiker i Sydbank Jacob Pedersen overrasket over, at den fransk-hollandske luftfartsgigant skulle have interesse i SAS.

- Efter Air France-KLM kom ind i Alitalia virker det ikke sandsynligt, men der er så meget gang i konsolideringen. Så der må være nogen, der kigger på SAS, siger Jacob Pedersen til RB-Børsen.

På rygtebørsen har en fusion med tyske Lufthansa længe været det varmeste bud, og det vurderer Jacob Pedersen også fortsat er det mest sandsynlige. Udtalelser fra Lufthansa-ledelsen om, at de primært har interesse i Italien og sekundært i Norden underbygger dette, vurderer han.

- Nu fik de ikke noget i Italien i denne omgang, så er der Norden tilbage, siger Jacob Pedersen.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen