Berlingske Business

SAS forlænger nok en gang samarbejdsaftale med charterselskab

SAS præsenterer årsregnskab
(ARKIV) Scandinavian Airlines Systems fly i Københavns Lufthavn. Foto:

Det skandinaviske luftfartsselskab SAS har forlænget sit samarbejde med charterselskabet Apollo, så SAS til næste sommer også kommer til at flyve Apollos kunder fra Skandinavien til forskellige europæiske destinationer.

Aftalen har en værdi på omkring 1 mia. svenske kr., oplyser SAS i en meddelelse onsdag morgen.

»Vi ser frem til at styrke vores nu mere end 15 år lange samarbejde med Apollo yderligere,« siger Markus Ek, der er global salgschef hos SAS, i meddelelsen.

Aftalen mellem SAS og Apollo betyder, at luftfartsselskabet kommer til at flyve størstedelen af charterselskabets ture ud i Europa til næste sommer. Det indebærer, at SAS kommer til at flyve Apollos kunder fra 20 steder i Danmark, Sverige og Norge til 30 destinationer rundt om i Europa.

Værdien af den forlængede aftale ligger helt i tråd med de seneste samarbejdsaftaler mellem de to selskaber, da lignende aftaler de seneste to år ligeledes har haft en værdi på omkring 1 mia. svenske kr.

For at finde en aftale med en lavere værdi skal man tilbage til den aftale, der dækkede sommeren 2016. Den havde således en værdi på omkring 900 mio. svenske kr.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen