Berlingske Business
17:06Børsen er lukket: Pandora-aktien fik stor succes efter shorting-presset blev mindsket

SAS flyver med mindre underskud end ventet og fastholder forventningerne

SAS
Det skandinaviske luftfartsselskab SAS har i dag offentliggjort sit regnskab for selskabets andet kvartal. SAS kører med skævt regnskabsår, der løber fra november til oktober. Foto:

Det skandinaviske luftfartsselskab SAS har mindre underskud, end flere analytikere havde ventet. De første seks måneder af selskabets regnskabsår er dog røde, men SAS regner stadig med overskud for året.

Det netop offentliggjorte regnskab fra SAS er både en god og en dårlig nyhed for det skandinaviske luftfartsselskab. SAS har godt gang i salget af billetter, er blevet bedre til at fylde flyene og rider generelt med på den vækst-trend, som lige nu hersker i luftfartsbranchen. Desværre lider SAS lige så meget under et tiltagende prispres på deres billetter, og når bundlinjen gøres op vejer det ene desværre tungere end det andet.

Således har SAS i årets andet kvartal haft et underskud før skat på 208 mio SEK., hvilket dog var mindre end Sydbank havde spået. Aktieanalysechef Jacob Pedersen havde regnet med et underskud før skat på 430 mio. SEK. Det er SAS' andet kvartal i streg med røde tal på bundlinjen, og for de første seks måneder af denne regnskabssæson nærmer SAS sig nu en milliard i underskud - mere præcist er underskuddet nu på 876 mio. SEK.

19BUSSAS-fly-maatte-vende-o.jpg

»I særdeleshed på indtægtsiden ser det  bedre ud, end vi havde regnet med. De har i særdeleshed højere trafikindtægter fra nogle af de tilkøb, som kunderne kan lave. Det er også noget af det, som drypper ned på bundlinjen. Regnskabet er med til at styrke mit indtryk af, at de kan lave overskud i år,« siger Jacob Pedersen fra Sydbank.

De første seks måneder dækker perioden fra november til april, hvilket traditionelt er SAS' svageste måneder, og derfor forventer topchef Rickard Gustafson også, at SAS stadig kan levere et overskud for året. På længere sigt skal SAS dog være et selskab i bedre form, og derfor har SAS besluttet sig for at skrue op for sit effektiviseringsprogram, så man nu vil spare tre mia. SEK. mod før 1,5 mia. SEK. De store ekstra-besparelser skal først og fremmest komme fra ændrede aftaler med underleverandører og fagforeninger, skriver SAS i regnskabet.

»De første seks måneder var på linje med vores forventninger, men viste på samme tid at profitabiliteten var utilstrækkelig, og hvor vigtigt det er, at vi implementerer alle initiativerne under det strukturelle program,« siger Rickard Gustafson i regnskabet.

SAS

Jacob Pedersen fra Sydbank påpeger, at de lavesthængende frugter i SAS' uendelige besparelsesinitiativer for længst er plukket, men at man kan blive ved med at dreje på de håndtag, som han i forvejen drejer på.

»Man fortsætter trenden med at spare trekvart milliard svenske kroner om året. Det plejer at være tilstrækkeligt til at imødegå prispresset på billetter,« siger Jacob Pedersen.

Af andre nyheder i regnskabet skriver SAS, at man vil skille sit populære loyalitetsprogram EuroBonus ud i et seperat selskab, hvor man vil udvikle nye tilbud til sine kunder. SAS har store forventninger til dette skridt og skriver i sit regnskab, at man forventer at kunne øge sin omsætning fra segmentet betragteligt.

05BUSPix-SAS1-Sandahl-15222.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen