Berlingske Business

SAS er blevet mere aggressivt

SAS er blevet mere aggressivt - 1
Foto:

SAS er begyndt at tage bladet fra munden og give konkurrenterne verbalt modspil.

Den seneste uge har SAS både været i verbalt slagsmål med Ryanair og Norwegian. Og det skandinaviske luftfartsselskabs frontalangreb er tilsyneladende en ny måde at forsvare sig på, efter i mange år at have været det pæne selskab, der fandt sig i retoriske tæsk.

"SAS er begyndt at gå meget aggressivt og aktivt ud i markedet for at tilbagebevise alle de rygter, der bliver søsat om selskabet. Nu har de ændret strategi i forhold til tidligere, hvor de var den stille aktør, der ikke sagde noget. Nu svarer de f.eks. igen over for Ryanair og sætter de andre på plads. Det klæder dem," siger direktør i rejsemæglervirksomheden, Ole Kirchert Christensen, der mener, at SAS har taget imod alt for mange øretæver.

I sidste uge blev SAS sat i forbindelse med prisen på et Hubba Bubba-tyggegummi, da Ryanairs nye chef i Norden sagde, at SAS ikke var mere værd end et stykke Hubba Bubba. Udtalelsen fik SAS til at sende en pressemeddelelse ud, hvor de bl.a. skød igen mod Ryanair og spurgte det gigantiske lavprisselskab, om det næste træk ville være, at passagererne skulle ligge i hylderne med håndbaggage.

I går var det så SAS's tur til at starte en ordkrig gennem medierne, da selskabets kommunikationschef meldte ud, at Norwegian kun har tre ruter, som selskabet tjener penge på. Samtidig stillede SAS spørgsmålstegn ved, om Norwegian kunne finde finansiering til de 40 nye fly, som Norwegian har bestilt.

"Der er en god læresætning, der siger, at man skal passe sin egen forretning. Det er en farlig strategi at gå ind at kritisere Norwegian, dagen inden, at Norwegian kommer med kvartalsregnskab, fordi så kommer SAS til at minde om Ryanair, og det er en farlig kurs, som skal balanceres fornuftigt for at det virker troværdigt i markedet. Det kan give bagslag at stille spørgsmålstegn ved andres forretning. Det er bedre at kommentere på den kritik, der må komme," siger Ole Kirchert Christensen.

Norwegian er i dag kommet med regnskab for andet kvartal, hvor selskabet har opnået et resultat før skat på 245 millioner norske kroner - en forbedring på over 330 millioner kroner.

I modsætning forventes det, at SAS kommer ud med et underskud på omkring 2,2 milliarder svenske kroner i 2009.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen