Berlingske Business

SAS-ansatte siger nej til lønnedgang

SAS-ansatte siger nej til lønnedgang - 1
Foto:

Forhandlingerne mellem fagforeningerne og SAS går nu ind i den afgørende fase. Medarbejderne har sat hælene i og sagt nej til at gå ned i løn. Samtidig vil SAS ikke garantere de ansatte mod fyringer.

Tidligere på ugen var der snak om, at medarbejderne i SAS skulle gå ned i løn og tid. Men nu kommer det frem, at de ansatte ikke vil gå med til en lønnedgang.

Dermed er SAS-forhandlingerne nu spidset så meget til, at der kun er ét alternativ tilbage.

”Hvis man skal tro det, som SAS tidligere har meldt ud, så skal der gennemføres en reduktion af medarbejderne på seks procent, hvis man ikke blev enige om en lønnedgang,” siger Ole Kirchert Christensen, direktør for rejsemæglervirksomheden, Travelbroker Nordic.

I alt skal der spares 1 mia. svenske kr. af omkostningerne, men det kan umiddelbart blive vanskeligt at finde frem til, hvor pengene skal tages fra, efter at medarbejderne har sat hælene i og sagt nej til en lønnedgang.

”Det er ikke brugbart at gå ned i løn. Hvor står vi så henne om et halvt år? Vi er bekymrede for, at man kun vil snakke besparelser, men hvis vi bliver ved med at lave spareplaner, kommer vi ikke videre. Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan ekspandere og åbne nye ruter. Det er SAS-ledelsens ansvar at komme med nye strategier,” siger formand for HK Luftfart, Nicolas Fischer, der fortæller til Business.dk, at hans medlemmer vil have en garanti mod fyringer, hvis de skal gå ned i løn. En sådan garanti er SAS-ledelsen ikke gået med til.

Bruger pressen som redskab
Men fagforeningernes kritik af SAS-ledelsen kan også have den bagtanke, at man ønsker at presse SAS-ledelsen her tæt på målet.

”Nicolas Fischer vælger at kaste bolden over i SAS-lejren. Han prøver at mærke efter, om de mener det alvorligt og er klar til at skære ned. Han bruger tydeligt pressen som et redskab til at påvirke forhandlingerne, og derfor må man sige, at forhandlingerne nu er spidset til,” siger Ole Kirchert Christensen.

Han slår samtidig fast, at det kan blive vanskeligt for SAS at efterleve fagforeningernes krav om en offensiv strategi, fordi markedet ikke er til det. Indtil videre er man blevet enig om, at de ansatte i SAS kan fremlægge ideer til selskabets strategier.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen