Berlingske Business

SAS aflyser fly til sneramte byer i USA

US-WEATHER-SNOW
Det forventes at USA's østkyst vil blive massivt ramt af snestorm i løbet af weekenden og det får nu betydning for flytrafikken. Sneen er allede ankommet til det Hvide Hus i Washington, og det ventes langt større mængder de kommende døgn.  Foto:

Flere fly fra København kommer ikke på vingerne, da der er varslet stort snefald på østkysten i USA.

New York: Flyselskabet SAS advarer nu om "store uregelmæssigheder" i trafikken til og fra den amerikanske østkyst, hvor der ventes at falde enorme mængder sne.

På sin hjemmeside skriver SAS, at lørdagens afgange til og fra New York og Washington er aflyst. Flere aflysninger kan være undervejs, lyder det.

- På grund af vejrsituationen på USA's østkyst vil der være store uregelmæssigheder til og fra New York, Newark og Washington i løbet af weekenden, skriver SAS.

Der er lørdag blandt andet aflyst fly mellem København og Washington samt mellem København og New York.

- Passagerer, inklusive dem i transit, vil blive genbooket af SAS. Flere trafikforstyrrelser kan opstå, skriver SAS.

Det er muligt at holde øje med ens flyafgang på SAS' hjemmeside, og selskabet lover at tage direkte kontakt til kunder, hvis deres fly er berørt af uvejret.

Også SAS-fly fra Stockholm og Oslo til østkysten i USA er aflyst.

I alt er flere tusinde fly fra forskellige luftfartsselskaber blevet aflyst i USA på grund af udsigten til store snemængder.

Meteorologer har advaret om, at snestormen muligvis kan lamme det nordøstlige USA, hvor over 60 centimeter sne ventes at falde i blandt andet de centrale dele af Baltimore og Washington.

De seneste prognoser peger på, at der andre steder kan falde op til 90 centimeter sne.

Tidligt fredag eftermiddag lokal tid begyndte der stille og roligt at falde hvid nedbør i Washington ifølge Reuters.

Seks personer er blevet dræbt i bilulykker i delstaterne Arkansas, Tennessee og Kentucky på grund af dårligt føre, skriver nyhedsbureauet.

/ritzau/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen