Berlingske Business

Salg af Scandlines tæt på at gå på grund

pix - scandlines - biz
Scandlines' ejere kæmper med at få solgt rederiet. Foto:

Kapitalfonde har svært ved at komme af med Scandlines, så salget kan blive afblæst.

Det er sværere end ventet for ejerne af det store dansk-tyske færgerederi Scandlines at få solgt selskabet. Kapitalfondene, der ejer Scandlines, har de seneste måneder måttet se den ene potentielle køber efter den anden falde fra, og salgsprocessen halter nu så voldsomt, at salget kan ende med helt at blive aflyst.

Ifølge nyhedstjenesten Bloomberg er den amerikanske kapitalfond TPG Capital eneste tilbageværende byder med et tilbud på omkring 1,3 mia. euro, men det er et så lavt bud, at ejerne, kapitalfondene 3i og Allianz Capital Partners, er tæt på at afblæse salget, skriver Bloomberg.

Den danske stat solgte for seks år siden Scandlines for 11,6 mia. kr., men siden er byggeriet af en tunnel mellem Rødby og Femern rykket tæt på. Det kan udhule indtjeningen på ruten mellem Rødby og Puttgarten, der i årevis har været en pengemaskine for Scandlines.

Tidligere på året har det store tilbageværende danske færgeselskab DFDS droppet overvejelserne om at købe Scandlines, ligesom den britiske kapitalfond Star Capital har trukket sig ud. Dermed er TPG eneste tilbageværende potentielle køber.

Ifølge Bloomberg vil Scandlines-ejerne, der ikke vil kommentere salgsprocessen, have mindst 1,4 mia. euro for færgeselskabet. Kommer der ikke et bud i den størrelsesorden, tyder alt på, at salget bliver udskudt.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen