Berlingske Business

Ryanairs pilotstrejke spreder sig

RYANAIR-UNIONS/BELGIUM
Foto:

Omfanget af strejken blandt Ryanair-piloter vokser torsdag aften, da en dommer i Holland har afvist at blokere de hollandske piloter fra at deltage i strejken. Strejken træder i kraft fredag og omfatter flere europæiske lande.

Før torsdag var det kendt, at piloter fra Irland, Sverige og Belgien ville strejke med aflysning af 146 afgange i Europa til følge.

I løbet af torsdag sluttede de tyske piloter sig til. Det førte til aflysning af yderligere 250 afgange. Dermed er i alt næsten 400 afgange aflyst.

På en gennemsnitlig dag gennemfører Ryanair mere end 2000 afgange.

Torsdag aften kom så den hollandske domstols afvisning af Ryanairs krav om at blokere strejken.

Piloternes strejke bunder i utilfredshed med de manglende fremskridt i forhandlingerne om en overenskomst.

I retten fremførte Ryanair, at de hollandske piloters varsel kom for sent og efterlod luftfartsselskabet med for lidt tid til at forberede sig og intet andet valg end at aflyse flyafgange.

Dog anerkender selskabet retten til at strejke.

»Det er en fundamental ret, og Ryanair anerkender den,« sagde Jochem Croon, advokat for Ryanair i retten ifølge nyhedsbureauet AFP.

Sagen handler i stedet om at beskytte flypassagerer på vej på ferie, lyder det.

Ryanair oplyser torsdag aften på Twitter, at trods strejken, så vil en stor del - 85 procent - af flyselskabets afgange foregå som planlagt fredag.

Og der vil ikke være aflyste fly til og fra Holland, lyder det.

Kunder, der påvirkes af aflysninger, vil ifølge Ryanair få besked hurtigst muligt, og hovedparten af dem, som er påvirket, er flyttet til andre afgange.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen