Berlingske Business

Ryanair vil have EU til at banke København på plads

ryanair
Foto:

Overborgmester Frank Jensens stærkt omtalte strid med Ryanair havner nu i EU-Kommissionen.

Europas største flyselskab Ryanair klager til EU-Kommissionen over Københavns Kommune og andre danske kommuner, som nægter de ansatte at købe Ryanair-billetter i embeds medfør. Det gør Ryanair opmærksom på i en pressemeddelelse udsendt tirsdag middag.

Overborgmester Frank Jensen (S) fortalte forleden i en ny Berlingske-single, at kommunens over 45.000 ansatte ikke må flyve med Ryanair i arbejdstiden, og at han desuden forbinder flyselskabets arbejdsforhold med »social dumping« og »noget svineri«.

pix-RYANAIR

Ifølge Ryanair er det i strid med EU-reglerne, når Københavns Kommune og en række andre kommuner nægter de ansatte at flyve med selskabet i embeds medfør.

Georg Poulsens begravelse

"Disse ulovllige beslutninger er et klart brud på Ryanairs frie udveksling af tjenesteydelser i Danmark", skriver Ryanair, der samtidig pointerer, at selskabet ser manøvren i København som et udtryk for, at man i Danmark giver ulovlig statsstøtte til andre flyselskaber.

"Ryanair opfordrer EU-Kommissionen til at undersøge disse ulovlige overtrædelser og hurtigst muligt indlede sag mod Danmark for at sikre, at disse rejseforbud løftes," skriver Ryanair i pressemeddelelsen.

frank

Berlingske har beskrevet, at flere end en håndfuld danske kommuner har debatteret eller vedtaget et forbud mod at flyve med Ryanair for kommunens ansatte i arbejdstiden. Albertslund Kommune var en af de første til at fortælle åbent om det, og det har man noteret sig hos Ryanair.

"Borgmestrene i København og Albertslund kommuner bryder EU-retten ved at forbyde deres ansatte at vælge Ryanair," udtaler Ryanairs kommunikationschef Robin Kiely i pressemeddelelsen.

SPAIN-AVIATION-RYANAIR

Det er mindre end en uge siden, at overborgmester Frank Jensen fortalte i et interview med Berlingske, at han stod ved sine kontroversielle udtalelser om Ryanair. Samtidig slog han fast, at Københavns Kommune stiller krav til, at firmaer som Ryanair har forhold, der svarer til mindstekravene i danske overenskomster.

Michael O'Leary

»Vi kan konstatere, at så længe Ryanair ikke kan dokumentere, at firmaets ansatte, som arbejder fra København, har vilkår, der svarer til minimumskravene i danske overenskomster, så kan de ikke levere til Københavns Kommune, Sådan er kommunens regler,« sagde overborgmesteren.

Berlingske forsøger at få en kommentar fra borgmestrene i København og Albertslund til Ryanairs klage til EU-Kommissionen.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen