Berlingske Business

Ryanair-sagen trækker ud

aaa
Ryanair og LO forhandler i arbejdsretten. Ryanairs personaledirektør Eddie Wilson ankommer til retten. Foto:

Syv vidner blev afhørt i Arbejdsretten mandag, og begge parters advokater nåede at procedere i en retslig gyser. En endelig afgørelse lader dog vente på sig, da dommerne udbad sig betænkningstid.

En afgørelse i Ryanair-sagen lader fortsat vente på sig. Det stod klart sent natten mellem mandag og tirsdag, da retsmødet sluttede efter ni en halv times forhandlinger ved Arbejdsretten i København.

De tre dommere i sagen udbad sig betænkningstid og meddelte, at man vil vende tilbage med et tidspunkt for, hvornår man er klar til at offentliggøre en afgørelse.

LOs næstformand Lizette Risgaard var til stede under forhandlingerne i arbejdsretten, hvor omtrent 100 tilhørere havde taget plads.

»Jeg mener stadig, at vi har en rigtig god sag. Vi kan ikke have, at der er virksomheder, som driver forretning fra København og har base i København og så ikke vil anerkende, at det i Danmark er arbejdsmarkedets parter, der forhandler om, hvordan arbejdsforholdene skal være. Jeg er stadig fortrøstningfuld i forhold til rettens afgørelse, så vi kan konflikte, hvis Ryanair ikke ønsker at indgå en overenskomst,« siger hun til Berlingske Nyhedsbureau.

Under retsmødet havde fagbevægelsen forsøgt at overbevise dommerne om, at det er fuldt lovligt at indlede konflikt og sympatikonflikt mod Ryanair, der afviser at indgå dansk overenskomst.

Fagbevægelsen førte fire vidner i arbejdsretten, herunder to tidligere Ryanair-piloter, som kastede lys over arbejdsforholdene i selskabet og lancerede påstande om, at Ryanair var decideret fagforeningsfjendtlig - hvilket dog straks blev afvist af Ryanairs personaledirektør.

Efter vidneafhøringerne procederede LO-advokaten Peter Nisbeth i cirka halvanden time i forsøget på at overbevise dommerne om, at den danske konflikt-ret også gælder i Ryanair-sagen - og at Ryanair derfor kan blive mødt af blokader kort efter, at arbejdsretten har talt.

»Den danske model og konflikt-retten strider ikke mod den frie bevægelighed i EU,« sagde Peter Nisbeth under sin procedure henvendt mod rettens tre dommere.

Det irske flyselskab førte tre vidner for at belyse forholdene i selskabet. Blandt dem var Ryanairs personaledirektør Eddie Wilson og chefpilot Ray Conway, der begge fremhævede, at selskabet er irsk registreret, og at flyene fra Ryanair er irsk registrerede, og at Ryanair således ikke mener, at det danske fagbevægelse kan stille krav om dansk overenskomst efter åbning af Ryanairs base i København.

»Ryanair kan ikke forpligtes til at forhandle med fagforeninger,« sagde Michael Møller Nielsen, Ryanairs danske advokat, da han procederede sent mandag aften.

»En forsvindende lille del af besætningens samlede arbejde foregår i Danmark, og arbejdet har kun en meget perifer tilknytning til Danmark,« lød det fra Ryanairs advokat Michael Møller Nielsen, der tilføjede:

»Der er ikke juridisk grundlag for at rejse krav om overenskomst.«

I sin procedure fremførte han, at en afgørelse bør afsiges efter de rigtige retsregler, og de er efter Ryanairs opfattelse irske - ikke danske.

»Ryanair driver ikke virksomhed i Danmark. Ryanair driver virksomhed i Irland, og derfor må arbejdsretten nå frem til, at sagen har sin nærmeste tilknytning til Irland,« lød det fra Michael Møller Nielsen, der rettede en sidste appel til Arbejdsretten om at flytte sagen fra Danmark til Irland.

Ryanair har tidligere varslet, at selskabet er parat til at flytte sin base fra København, hvis arbejdsretten finder en konflikt lovlig.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen