Berlingske Business

Ryanair gør tykt grin med Frank Jensen på nettet

frank

Luftkampen intensiveres på Twitter mellem Københavns overborgmester Frank Jensen (S) og det irske lavprisselskab Ryanair.

»Now we will be Frank«.

Sådan indleder flyselskabet Ryanair et nyt Twitter-angreb på Københavns overborgmester Frank Jensen (S). Med indledningen, som spiller på dobbeltbetydningen af overborgmesterens fornavn og det engelske udtryk for at være ærlig (to be frank), slår Ryanair på ny tilbage mod Frank Jensens melding om, at kommunens 45.000 ansatte ikke må flyve med Ryanair i arbejdstiden.

Ryanair single

I det seneste tweet skriver Ryanair, at det vil vokse i København og det vil ske gennem billige billetter til danskerne, det vil betyde mere turisme og job i København. Samtidig viser Ryanair et manipuleret foto af Frank Jensen med et flag i hånden, hvor der står: SAS - høje billetpriser.

Det er det andet tweet inden for et døgn, hvor Ryanair gør sig morsom på Frank Jensens bekostning. Onsdag aften var det med et tweet, hvor et foto af Frank Jensen var klippet sammen med et billede af den berygtede franske dronning Marie-Antoinette.

- Let them eat cake (Lad dem spise kage, red.), står der i tweetet i en taleboble fra Frank Jensens mund. Citatet refererer til noget, Marie-Antionette, der levede i det 18. århundrede, angiveligt skulle have sagt, da fattige franske bønder sultede og ikke havde mere brød.

Frank Jensen tager tilsyneladende drillerierne roligt. I et tweet, hvor han selv linker til Ryanairs Marie-Antoinette-foto, skriver Frank Jensen:

»Er helt glad for at være blevet symbol på kampen for ordentlige forhold på det danske arbejdsmarked.«

Luftkampen mellem Frank Jensen og Ryanair er opstået efter at han i Berlingske i weekenden udtalte sig om Ryanair.

»Social dumping er noget svineri, som vi slår hårdt ned på her i København. Derfor stiller vi krav til alle, der vil levere til kommunen, herunder sælge os en flybillet, om at de skal tilbyde deres ansatte ordentlige løn- og arbejdsforhold. Dermed har vi allerede et forbud mod at flyve med Ryanair. For vores regler betyder, at vi ikke indgår kontrakter eller køber varer af leverandører, som ikke giver ordentlig løn,« sagde Frank Jensen.

SPAIN-AVIATION-RYANAIR

SPAIN-AVIATION-RYANAIR

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen