Berlingske Business

Ryanair går efter SAS i kampen om forretningsrejsende

SAS
Hos SAS mærker man tydeligt den øgede kamp om de forretningsrejsende, men ønsker dog ikke at fremhæve nogen konkurrent frem for en anden. SAS bruger over 400 millioner kroner i år på en opgradering af kabinerne bl.a. til gavn for kernekunderne. Foto: Liselotte Sabroe Foto:

Ryanair vil have fat i flere af de indbringende forretningsrejsende og åbner dermed en ny flanke i luftkrigen, som kan komme til at gøre ondt på SAS på den skandinaviske hjemmebane.

Der er krig blandt luftfartsselskaberne om de forretningsrejsende i Københavns Lufthavn. Ryanair vil have fat i flere af de store danske virksomheders mange forretningsrejsende og vil vriste dem ud af armene på SAS. Dermed er en ny flanke i krigen om den attraktive kundegruppe ved at åbne sig for SAS, som traditionelt har været det foretrukne selskab for mange danske forretningsrejsende. Ryanair bekræfter, at de forretningsrejsende bliver et større fokusområde for dem i fremtiden i Skandinavien, herunder Danmark.

sas

»Virksomheder køber deres rejser stadigt smartere og over 27 procent af vores kunder rejser allerede på business. Vi tilbyder nu endnu flere ruter til forretningsrejsende i Skandinavien, hvor vi forbinder Europas store byer med flere fly og forbedrede tidsplaner, som sikrer store besparelser for både store og små virksomheder,« skriver Elina Hakkarainen, der er talsperson for Ryanair i Norden, i en mail til Berlingske.

Ryanair har over de senere år skiftet fokus fra primært at gå efter de fritidsrejsende til også at ville have fat i flere forretningsrejsende. Men kunderne i de store virksomheder stiller helt andre krav til deres rejser. Derfor har Ryanair etableret flere og hyppigere ruter for at tilfredsstille de forretningsrejsendes behov.

Ryanair

Ryanair er kun lige begyndt at flyve ud af København og indtil videre kun på et begrænset antal ruter. Indtil videre er selskabet derfor kun en lille konkurrent til SAS i København. Men det skandinaviske luftfartsselskab tager på ingen måde let på truslen fra Ryanair. Og Ryanair kan potentielt gøre ondt på SAS, vurderer Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank, som følger SAS tæt.

»Ryanair kommer ind i flere og flere primærlufthavne. Det er en forudsætning for at være med, og de bliver også mere tilgængelige i flere og flere booking-portaler for det her segment. Der er ingen tvivl om, at Ryanair vil blive en hårdere konkurrent for SAS på forretningsrejser og kan potentielt gøre meget stor skade på SAS,« siger Jacob Pedersen.

SAS mærker kampen om kunderne

I SAS mærker topchef Rickard Gustafson tydeligt den øgede kamp om de forretningsrejsende.

Chief executive officer (CEO) of Irish airline Ryanair

»Der er stor konkurrence om virksomhedskunderne. Jeg vil ikke fremhæve nogen konkurrent frem for en anden, men der er kamp om de kunder, og derfor skal vi sørge for at have de bedste udbud til kunderne,« siger Rickard Gustafson. SAS er i gang med at gøre forholdene i flyene bedre til glæde for bl.a. kernekunderne i de store virksomheder. Det kriseramte flyselskab bruger over 400 millioner kroner i år på en tiltrængt opgradering af kabinerne på syv af dets 12 langrutefly, bl.a så passagererne får mere benplads på nogle af de lange ruter, og forholdene i flyene generelt moderniseres.

»Erhvervskunderne er meget vigtige for SAS, det er der slet ingen tvivl om, og derfor arbejder vi også med, at vi sørger for at have de rigtige afgange med den rigtige frekvens. Vi flyver ikke kun om morgenen og om eftermiddagen. Vi flyver også midt på dagen. Vi har bygget en tidstabel, som er vores konkurrenter overlegen, og som, vi mener, er det, som erhvervskunderne vil have for hurtigt og smidigt at kunne rejse mellem de vigtigste destinationer i Skandinavien og ud i Europa, så det er der, vi slås,« siger Gustafson.

sas

Tidligere på ugen var det fremme i en ny, norsk undersøgelse, at flere forretningsrejsende vælger SAS frem for konkurrenten Norwegian, som tidligere har ædt markedsandele fra SAS.

»SAS har et unikt produkt i Norden for de forretningsrejsende målt på frekvens og målt på destinationer. De skal bare finde en omkostningsform, der gør, at de kan tjene penge på det,« siger Jacob Pedersen.

PIX-SAS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen