Berlingske Business

Robert Uggla: »Maersk Tankers er helt særlig for os«

Robert Uggla
Foto:

Tankrederiet Maersk Tankers har en særlig plads i Mærsk-familiens bevidsthed, fortæller Robert Uggla, der dog understreger, at det afgørende har været, at familien er den rette ejer af selskabet.

Historien har spillet en vigtig rolle for Mærsk-familiens beslutning om at købe tankrederiet ud af A.P. Møller-Mærsk. Det fortæller Robert Uggla, barnebarn efter Mærsk McKinney-Møller i et interview med Berlingske.

Tankrederiet blev stiftet i 1928 og har været en central del i opbygningen af den verdensomspændende koncern, som A.P. Møller-Mærsk siden udviklede sig til. Det er det ældste forretningsområde i det nuværende A.P. Møller-Mærsk og kun skibsmæglerselskabet Maersk Broker, som familien altid har ejet privat, er i dag ældre blandt alle aktive Mærsk-selskaber.

»Maersk Tankers er naturligvis et særlig selskab for os. Efter Maersk Brokers fra 1914 er det den ældste Mærsk-virksomhed. Men samtidig er det vigtigt at betone, at strategien i A.P. Møller Holding ikke er en funktion af fortiden. Det centrale spørgsmål har været, om vi er de rigtige ejere, og det mener vi, at vi er,« siger Robert Uggla.

Kim Fejfer

A.P. Møller-Mærsk oplyste onsdag, at virksomheden har besluttet at sælge tankrederiet Maersk Tankers til familien bag den danske virksomhed. Prisen er endt på 7,3 mia. kr., men kan blive højere, hvis det i øjeblikket pressede tankskibsmarked bliver bedre over de næste år.

»Jeg synes også, at det er en god transaktion, fordi det en attraktiv handel for alle aktionærer i A.P. Møller-Mærsk, og det er transaktion som passer ind i strategiskiftet i A.P. Møller-Mærsk og det er en god løsning for organisation i Maersk Tankers,« siger Robert Uggla.

Det nye selskab vil fortsat blive drevet under navnet ”Maersk Tankers” og vil fortsætte med at bruge A.P. Møller-Mærsks syvtakkede stjernelogo som en del af sit varemærke.

Fordi transaktionen er sket mellem nærtstående parter, er der indhentet fairnessvurderinger fra investeringsbankerne Morgan Stanley og DNB Bank.

LIBYA OIL

Salget sker efter A.P. Møller-Mærsk tidligere på måneden solgte olieselskabet Maersk Oil til franske Total. Dermed mangler ledelsen i virksomheden at sælge forsyningselskabet Maersk Supply Service og Maersk Drilling, der udlejer borerigge, før de mange frasalg er overstået. Salgsplanerne er et led i det store strategiskifte, som blev fremlagt sidste år. Her vil A.P. Møller-Mærsk fremover fokuserer på logistik- og shippingdelen med containerdelen Maersk Line som den centrale del.

Maersk Tankers vil freover blive ejet af A.P. Møller Holding, der er familien selskab, som blandt andet også ejer 41,5 af A.P. Møller-Mærsk og 20 pct. af Danske Bank. Tankrederiets flåde vil dog blive skudt ind i et nyt selskab, som japanske handelsselskab Mitsiu også får en del af.

»Vi laver et partnerskab med Mitsui, der betyder, at de får en andel af Maersk Tankers flåde ved at tilføre kapital. Derudover tilfører de et fantastisk netværk og dermed værdi til os. A.P. Møller Holding kommer til at have majoriteten af det selskab, som ejer flåden,« siger Robert Uggla, der ikke vil fortælle hvor stort et beløb japanerne er kommet med.

FILES-DENMARK-TRANSPORT-SHIPPING-EARNINGS-MAERSK

Han inviterer andre til at deltage, men understreger, at Mærsk-familien vil bevare kontrollen.

»Vi er meget åbne for at få flere partnere, hvis det er de rette partnere. Men det er afgørende, at vi bevarer kontrollen,« siger Robert Uggla.

Umiddelbart vil strategien for Maersk Tankers ikke blive ændret.

»Jeg håber, vi bliver en god ejer, fordi vi har forståelse for shipping, et langsigtet syn og vi får en dedikeret bestyrelse, som har mere tid og mere kapacitet til at fokusere på udfordringer og mulighederne for Maersk Tankers,« siger Robert Uggla.

A.P. Møller Holding blev etableret i slutningen af 2013 for at sikre A.P. Møller Fondens forretnings– og investeringsmæssige aktiviteter. I juni sidste år overtog Mærsk-arvingen Robert Uggla ledelsen af A.P. Møller Holding.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen