Berlingske Business

Rekord i international trafik forgylder lufthavn

pix-luft
Foto:

Efter måneder med rekord i passagertal og succes med vækststrategi har Københavns Lufthavne ny højere forventninger til 2013.

Der er igen blevet skrevet historie for Københavns Lufthavne denne sommer. Syv millioner mennesker bevægede sig igennem lufthavnen. Med den travleste sommer nogensinde har Københavns Lufthavn ramt et solidt vækstniveau i de første ni måneder af regnskabsåret. 

Det får lufthavnen til at opjustere sine forventninger for 2013. 
 
Forventningerne har ellers tidligere været lidt lavere. Lufthavnen har ikke troet på, at man ville nå et niveau som i 2012, hvor man fordoblede overskuddet. Men efter regnskabet for tredje kvartal er kigget igennem, kan lufthavnen nu konstatere, at der er grund til at forvente lidt mere af regnskabet for 2013. Administrerende direktør i Københavns Lufthavne Thomas Woldbye, er positiv over det foreløbige regnskab. 

»Vi er godt tilfredse med der, hvor vi er nået til i år. Det tyder på, at den strategi vi har lagt indtil videre virker. Og det er det vigtigste for os. For det betyder, at den plan, der ligger foran os formentlig også er den rigtige,« siger han. 

Københavns Lufthavne havde en passagervækst på 3,2 procent i årets første ni måneder. Indtil videre lander passagertallet på 18,4 mio. Der er især de syv millioner passagerer, der strømmede igennem lufthavnen i sommermånederne, der giver et positivt aftryk. 
 
Det kan ses på omsætningen, der stiger med 3,8 pct. Resultatet før skat er steget med 1,7 pct og lander på 933,9 mio. kr.. I 2012 landede Københavns Lufthavne på et resultat før skat på 918,4 mio. kr. Det er det niveau, som lufthavnen nu forventer, at man vil nå i 2013. 

Det er stadig den internationale trafik, der driver vækstmotoren. Det ser man blandt andet som et tegn på, at lufthavnens strategi World Class Hub indtil videre viser sig at være effektiv.  

Ifølge Thomas Woldbye har lufthavnens projekter med et nyt hotel og flere udbygninger været med til at skabe vækst i passagertallene. Han mener, at det er vigtigt at følge med udviklingen og gøre sig attraktive over for både passagerer og luftfartselskaber. 

»Det giver dem ro i maven, når de kommer her, fordi vi har lagt os fast på at lave de udbygninger, der skal til for at skabe mere plads. Det er vigtigt, så luftfartselskaberne ved, at der også er plads om fem og ti år,« siger han og forklarer, at Københavns Lufthavne de seneste år har lagt en stor del af overskuddet i investeringer, og det vil fortsætte fremover. 
 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen