Berlingske Business

Rederier opfordrer til at gribe ind nu

05BUSPix-pirater.jpg
Piraterne ved den afrikanske vestkyst er langt mere aggressive end ud for f.eks. Somalias kyst, hvor danske rederier opererer. Derfor kræver Danmarks Rederiforening handling nu. Foto: George Esiri/EPA

Der skal gribes ind mod pirater ved den afrikanske vestkyst, inden problemerne kommer ud af kontrol, som det skete i Somalia, mener Danmarks Rederiforening.

Det tog alt for lang tid at gribe ind mod piraterne i Somalia. Danmarks Rederiforening frygter, at det internationale samfund kan være ved at begå samme fejl på den vestlige side af Afrika og opfordrer til handling, inden problemet kommer ud af kontrol.

»Det internationale samfund var for langsomme til at finde ud af at løse problemerne i Somalia. Det betød, at der blev bygget alt for meget op, inden der blev slået ned på det. Det er samme bekymring, som vi har i Vestafrika. Hvis der går for lang tid, og de kriminelle og deres bagmænd vender sig til at tjene penge, bliver det meget mere ubehageligt at få det fjernet,« siger Jan Fritz Hansen.

05BUSNIGERIA-PIRATES.jpg

Handels- og europaminister Nick Hækkerup (S), der i øjeblikket er fungerende udenrigsminister, siger, at der ikke er truffet nogle beslutning om, hvordan EU-landene vil håndtere den nye trussel. Men problemet bliver taget meget alvorligt, forklarer han.

»Vi arbejder sammen med de øvrige EU-lande på en strategi for, hvordan vi bedst kan komme pirateriet ved Vestafrikas kyst til livs, ligesom vi støtter de lokale indsatser mod pirateri,« siger Nick Hækkerup, der endnu ikke kan give en tidsramme for, hvornår der kommer konkrete initiativer.

Rederiforeningen peger på, at det også er en alvorlig situation for økonomien i flere af de vestafrikanske lande, hvor Nigerias er den klart mest dominerende. I værste fald kan piraterne få de internationale skibe til at blive væk fra havnene.

»Hvis man kobler landene af fra den internationale handel, får det betydning for de her lande, og det er en form for bistand, hvis vi kan hjælpe de her lande til at undgå de problemer,« siger Jan Fritz Hansen.

Bekymret for private vagter

De fleste skibe, der bliver angrebet, er olieskibe. Siden 2010 er to besætningsmedlemmer på produkttankskibe blevet dræbt og 34 søfolk såret under angrebene ved vestkysten.

Rederiforeningen opfordrer til bedre samarbejde med de lokale myndigheder. Rederierne vurderer også, at det på sigt kan blive nødvendigt at sende vestlige krigsskibe til området, som det er sket ved Somalias kyst.

Jan Fritz Hansen tvivler derimod på, at bevæbnede vagter er løsningen mod militserne ved Afrikas vestkyst.

»De er mere kontante. Blandt andet derfor er vi bekymrede for private vagter, fordi vi er bange for, om seks vagter vil virke afskrækkende nok på en velbevæbnet milits. Hvis der skal være skyderier dernede, må det være mellem politiet og de kriminelle,« siger Jan Fritz Hansen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen