Berlingske Business

Private spiller højt spil om Mols-Linien

ML
Foto:

Aktierne i Mols-Linen handles i dag væsentligt over buddet på 34 kroner fra kapitalfonden Polaris. Forventningen om et højere bud trækker aktionærerne til børsen, men det er et risikabelt spil, advarer investeringsøkonom.

Hvad skal Mols-Linien koste? Det er denne måneds helt store hjernevrider blandt de danske investorer i Small Cap-selskaber. Kapitalfonden Polaris har nemlig afgivet et overtagelsesbud på 34 kroner per aktie for hele Mols-Linen, men de seneste tre dage har aktien været handler omkring de 39 kroner.

Det er i langt overvejende grad de private investorer, der handler i aktien i disse dage. Nordnet står for en meget stor del af omsætning den seneste uge, og de private investorer har købt omtrent dobbelt så mange aktier, som de har solgt. Ser man derimod på det seneste kvartal, så sidder såvel Danske Bank som Nordea på store dele af omsætningen, men de er decimerede i den seneste uges handel.

Investeringsøkonom hos Nordnet, Per Hansen, konstaterer, at de private investorer handler i håbet om at kunne få en bedre pris på sigt. Enten ved at blive i selskabet sammen med Polaris eller ved at blokere for kapitalfondens tvangsindløsningen af aktier.

»Så skal de bare sørge for ikke at komme under 10 procent, når alles ejerandele regnes sammen,« siger Per Hansen, »Det er en risikabel strategi. Det er det absolut. Man handler på en fornemmelse af, at mere end ti procent synes, at overtagelsen er en dårlig idé. Det er relativt højt spil. Det, der begrænser risikoen, er dog, at deres tab stopper ved 34 kroner per aktie.«

Skulle Polaris ende med at erhverve sig 90 procent af aktiekapitalen til de kunne tvangsindløse de resterende 10 procent til de 34 kroner per aktie. Så vil nogle af de private aktionærer, der måske har købt til 39 kroner, være tvunget til at sælge for 34.

Det er en risiko, som nu tages. Og som også er blevet taget før, påpeger Christian Reinholdt, der er direktør i investeringsforeningen SmallCap Danmark

»Det er et typisk mønster, når der er en overtagelse. Enten så tager aktionærerne imod tilbuddet, eller også så satser de på, at de kan få en højere pris,« siger han.

Blandt de aktionærer, der mener, at 34 kroner per aktie er alt for lavt, står blandt andre Medium Invest. Det lille investeringsselskab er en del af en gruppe aktionærer, der siger nej tak til Polaris overtagelsestilbud.

Thomas Tang, der er partner i Medium Invest og talsmand for gruppen af investorer, oplyser, at der ikke i den forbindelse sker en koordineret indsats for at købe op.

»Vi har ingen holdning til, om folk skal købe eller sælge,« siger Thomas Tang, »Men det er helt oplagt, at når man køber over 34, så er det fordi, man håber, der kommer et højere bud, eller forbi man vil fortsætte som medejer af Mols-Linien.«

Berlingske var i forgårs i kontakt med Polaris, og her var den klare melding fra ledende partner, Jan Johan Kühl, at kapitalfonden ikke har tænkt sig at lade sig presse over 34 kroner.

»Vores klare melding er, at prisen på 34 står fast. Vi har forhandlet den med alle de store aktionærer, og det er en pris, som vi synes er fair. Og derfor er det prisen, og vi kommer ikke til at ændre den,« sagde han.

Polaris har allerede sikret sig knap 30 procent af stemmerne i Mols-Linien, og de har derudover fået tilsagn på at købe op til samlet 76 procent af aktierne. Hvor stor en del af aktierne, som Medium Invests oprørsgruppe sidder på, er stadig uklart. Thomas Tang har dog oplyst, at tilslutningen er steget betrageligt over gruppens udgangspunkt på 2-3 procent af aktierne.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen